23948sdkhjf

150 arbejder videre med ledningsprojekt trods corona

– Man bliver glad og stolt over at opleve, hvordan alle tager ansvar så hverdagen kan fungere i denne vanskelige periode, siger Søren Hesselbjerg, projektchef hos Munck Forsyningsledninger, om et stort projekt i og omkring Horsens, der beskæftiger omkring 150 mand. 

Anlægsentreprenøren er således en fast del af bybilledet i det østjyske, hvor de mange anlægsfolk er i færd med at nedgrave mere en 350 km fjernvarmeledninger for Fjernvarme Horsens i forbindelse med konvertering fra naturgas til fjernvarme.

Som næsten alle andre steder i samfundet er coronavirus en voldsom udfordring. 

– Men i stedet for at lukke det hele ned og sende 150 mand hjem, har både Fjernvarme Horsens, Munck Forsyningsledninger og ikke mindst den enkelte medarbejder hos både bygherren og entreprenøren taget et kæmpe ansvar, fortæller Regionsdirektør hos Munck Forsyningsledninger Per Jensen i en pressemeddelelse om arbejdet.

Han henviser til, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer er implementeret - det være sig hygiejne, fysisk afstand og digitale møder - og håndhævet, så store dele af arbejdet kan fortsætte.  

- Derfor er det også til stor glæde, at opleve, hvordan alle parter påtager sig ansvaret, samtidig med at aktiviteterne i størst mulig omfang kan holdes i gang, siger Forsyningschef hos Fjernvarme Horsens Lars Illum Stachelhaus.

Munck Forsyningsledninger oplever, at aktivitetsniveauet hos de fleste forsyningsselskaber indtil videre holdes på et rimeligt niveau til trods for de mange udfordringer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11