23948sdkhjf

Skal huset beskyttes - så skal det benyttes

Renoveringsekspert Rasmus Tøgern fra Årstiderne Arkitekter forsøger at finde balancen mellem kærlighed til bygningsarven og nye krav fra kommercielt tænkende developere

Der er god samfundsøkonomi i genbrug af ældre bygninger. Også de bevaringsværdige. Og måske især dem, fordi det kan tiltrække attraktive lejere, hvis beboerne eller kunderne i de nyindrettede butikker samtidigt mærker et pust fra arkitekturhistoriens vingespænd.

Samtidigt sparer renoveringer CO2, det holder udgifter og forureninge i forbindelse med transport af byggematerialer nede - og der er arkitektoniske værdier i det.

De ældre - og mere robust - materialer er ofte smukke når de indgår i nye sammenhænge.

Arkitektfirmaet Årstiderne Arkitekters afdeling for Transformation og Renovering har derfor travlt i disse år, med for eksempel Aarhus-projektet Reginabygningen, med Papirfabrikken i Silkeborg og med de hæderkronede københavnerejendomme Irma Karéen, Chimney House, Marina Park og Boltens Food Court. Også den gamle postgård i Købmagergade i København, som vi tidligere har fortalt om her i Arkbyg, har Årstidernes signatur og var blandt andet nomineret til Realdanias og Grundejernes Investeringsfonds Renoverpris.

Pas på bygningen
Den bygningsbevarende- og forskønnede proces går ofte hånd i hånd med byernes kommercielle udvikling.

- København for eksempel udvikler sig kommercielt, og i den forbindelse er det afgørende, at man indtænker, hvordan man finder brugere af bygningerne, for eksempel butikker, der ved, hvordan man skal passe på bygningen, inde som ude, siger kreativ chef, arkitekt MAA Rasmus Tøgern hos Årstiderne Arkitekter.

To nye kreative chefer

To profiler fra egne rækker indtrådte i december 2019 i Årstiderne Arkitekters ledelsesgruppe i Østdanmark. Arkitekterne Andreas Olrik og Rasmus Tøgern blev en del af ledelsen og udnævntes til nye kreative chefer.
Målet er, at de to skal fortsætte og styrke deres i forvejen tætte dialog med både nuværende og potentielle kunder. Udnævnelsen er et led i tegnestuens strategi om løbende at styrke virksomhedens arkitektfaglighed og fokus på projektudvikling.

Rasmus Tøgern har gennem de sidste tre år været en del af Årstiderne Arkitekter – senest som teamleder for tegnestuens afdeling for Transformation og Renovering, der blandt andet står bag transformationen af Postgården i København, der i år var indstillet til RENOVER prisen 2019.

Andreas Olrik har gennem de seneste fem år været
en del af Årstiderne Arkitekter – senest som kreativ leder for Boliger, hvor teamet blandt andet står bag det prestigefyldte og bæredygtige projekt UN17 Village i Ørestad.

Årstiderne Arkitekter er en del af rådgivningsvirksomheden Sweco, hvor arkitektvirksomheden udgør en integreret arkitektdivision med mere end 330 medarbejdere, som arbejder fra kontorer i København, Aarhus, Silkeborg og Herning.

- Et kardinalpunkt for os hos Årstiderne Arkitekter er, hvordan man indtænker fremtidens brug af bygningerne. Og i den forbindelse ligger det tilsyneladende paradoks, at hvis man skal beskytte en fredet eller bevaringsværdig ejendom, skal den også benyttes. Et eksempel er postkontoret i Købmagergade, som efter en vellykket renovering har fået en række lejere ind, der har en bevidsthed om, hvor de bor. Og har den fornødne formået, også økonomisk, til at passe på huset.

Respekt for originalen
- Når ældre bygninger efter endt renovering har fået nye indbydende butiksfacader er der altid en risiko for, at man river bygningen over horisontalt, så det nye er i stueetagen og det gamle højere oppe. Her er det igen vigtigt, at arkitekten har gjort sig klart, hvordan man bedst muligt fortsætter og bevarer kulturarven, i respekt for den oprindelige arkitektur og kulturarven, siger den kreative chef.

Her finder vi endnu en balancegang, nemlig mellem romantik og kærlighed til bygningsarven og kravene fra developere.

- Arkitekter har til alle tider placeret sig, hvor magten er. Nu er det for eksempel de store kapitalfonde og pensionsselskaber, der er kunderne. Og vi skal som arkitekter ikke tro, at vi designer og bygger den evige sandhed. Også arkitekter har altid bygget til tiden. Men derfor kan vi godt være selvkritiske og spørge os selv, hvorfor vi bygger noget bestemt, eller fornyer på en bestemt måde, siger Rasmus Tøgern.

Intakte bybilleder
Han pointerer, at vi i Europa skiller os ud fra mange andre dele af verden, fordi vi har intakte bybilleder, og de fleste lande har flere hundrede år gamle byer, som stadig fungerer både kommercielt og på andre måder.

- Og det har dels noget at gøre med bevaringstraditioner, men også moderne teknologi. For selv om vi hos Årstiderne/Sweco arbejder med gamle bygninger, så er vi samtidigt ekstremt digitale. Vi scanner bygningerne, som vi skal transformere, får dem ind i 3D-modeller og bruger de fotorealistiske modeller helt frem til driftsfasen. Derfor kan man også i rationalitet sammenligne sig med nybyggeri, siger Rasmus Tøgern til Arkbyg.

I det hele taget er pendulet - i takt med at klimarenoveringer og cirkulær økonomi vinder indpas - ved at svinge: vi bevæger os væk fra de billige CO2-belastende materialer mod den dyrere arbejdskraft:

- Nu kan vi se at det kan betale sig at bevare - hvis det bagefter benyttes, understreger han. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128