23948sdkhjf

Fischers nye forretningsområde er bøjet i gamle lamper

Indgangen til 2020 betød også pænt goddag til et nyt forretningsområde for lysproducenten Fischer Lighting i Vanløse.

Fra alene at renovere eksisterende lysamarturer i bygninger er virksomheden nu gået over til også at købe kasseret amartur fra nedrivningsprojekter for derefter at opgradere teknologien og sælge varerne igen.

Det fortæller partner i Fischer Lighting Lars Elmvang til Licitationens søstermedie Electronic Supply.

- Vi gør det fordi, vi kan se, at der bliver smidt mange lysarmaturer ud, der ikke fejler andet end, at teknologien er forældet. Mange af dem består af mange ton stål, og det er mange ressourcer, der ellers bare bliver smidt ud, siger Lars Elmvang.

Med finansiering fra Realdania – Innovation til marked har virksomheden nu sat gang i et projekt, hvor de opkøber, istandsætter og sælger gamle lamper og amarturer, der ellers skulle lade livet.

- Vi har testet i mindre skala og lavet forsøgs-indsamlinger og installeret de genbrugt varer i et par skurprojekter samt i Sydhavn Genbrugscenter. Nu skal i vi gang med at se vores supply-chain efter i sømmene, arbejde med afsætningssiden og så lave et katalog over de, amarturer vi har opgraderet, siger Lars Elmvang.

Han tilføjer, at Sydhavn Genbrugscenter er et prestigebyggeri for Københavns Kommune tegnet af BIG, hvor Fischer Lighting har leveret lyset med armaturer som Københavns Kommune selv har indsamlet.

Sparer afgift
Planen er, at virksomheden vil i kontakt med kommuner, nedrivere og større entreprenører, der står overfor en opgave med at skralde en eksisterende bygning for indbo inden en nedrivning kan gå i gang.

I visse tilfælde kan Fischer Lighting få kasseret lysamarturer foræret, fordi man sparer nedriveren den afgift, der er forbundet med at affaldssortere og borskfaffe godset. I andre tilfælde vil Fischer Lighting købe de kasserede materialer, hvis der eksempelvis er tale om designerlamper.

- Vi arbejder med to modeller; der er det klassiske genbrug, hvor standen er så god, så vi bare skal pulverlakere og shine lamperne op inden salg. Så der er de installationer, der både kræver renovering på den tekniske side, og også et redesign af udseendet, før de kan blive relevante for et salg, siger han.

Folk bliver ved med at ringe
Fischer Lighing har endnu kun krattet i overfladen, men allerede nu er Lars Elmvang overvældet af interessen for projektet.

- Folk, bliver bare ved med at ringe. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Markedet har gang i en kæmpe konvertering til LED, så vi kunne få 100.000 amarturer, hvis vi ville, siger Lars Elmvang.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114