7

Billeder

Det gamle vagttårn menes at have været 20 – 25 meter højt for at sikre udsyn over Storebælt. En ny opbygning løfter tårnet op og giver publikum adgang til at opleve udsynet.

Der går håndværkere på Nyborg Slot i disse år.

Og det er bestemt ikke første gang i slottes omkring 850 års historie, at tømrere og murere har travlt her. Man ved, at her i hvert fald siden slutningen af 1100-tallet har været en borg, og at selve byen er anlagt på grund af borgen - den nye borg, der var en del af en kæde F forsvarsborge for kongen, Valdemar Sejr.

Men meget af slottets historie er glemt. Og gemt godt under jorden på Slotsholmen midt i byen, hvor man de seneste århundreder alene har haft Kongefløjen tilbage af det tidligere store fire-fløjede forsvarsværk med ringmur, hjørnetårne, vagttårn og voldgrav.

Gennem årene blev slottet udvidet, bygget op, forstærket, revet ned og bygget om igen.

Her har været riddere, konger og stormænd. Kongemordere er dømt her på slottet, og det var også her, at landets første "grundlov" blev til i 1282. Christian 3. udvidede i 1500-tallet slottet, fik riddersal og udenfor en stor ridderturneringsplads, og han gjorde Nyborg til sin residens. Senere gik slottets storhed tabt. Først besat og ødelagt af svenskerne, og senere som garnisonsby forfaldt slottet og blev bygget om til militærets opbevaring af kanoner og krudt.

Jo, her er mange historier at formidle. Og nu står Slots- og Kulturstyrelsen som bygherre, og kan i et partnerskab med Nyborg Kommune og Østfyns Museer fra 2023 se frem at have både en nyrestaureret Kongefløj, en helt ny udstillingsfløj med ringmur og vagttårn, samt en genskabt ridderturneringsplads på byens torv.

- Afsættet var, at arkæologiske fund genfandt og understøtter historien om Nyborg Slot, der havde en stor og central rolle i middelalderen. Østfyns Museer har genfremdraget en glemt historisk fortælling om Nyborg Slots centrale betydning i middelalderen. Den viden var glemt, og den resterende bygning yder et begrænset billede af, hvordan det tidligere har set ud, fortæller Mads Falbe-Hansen, Slots- og Kulturstyrelsens projektchef på byggesagen.

Dilemma om fortidens minder
Alle parter i projektet, som Arkbyg har talt med, nævner igen og igen ord som omhu, ærbødighed og ydmyghed overfor opgaven og stedet. For slottet er en fredet bygning og under jorden hviler de fredede fortidsminder.

Derfor skal det også nævnes, at der verserer en klagesag mod den nye del af projektet. Kritikken lyder dels, at der bliver bygget på og ved en fredet bygning og fortidsminder, at der er revet to 1800-tals bygninger ned, og dels, at Slots- og Kulturstyrelsen rummer både institutionen for bygherre og for fredningsmyndighed.

At vise den store fortælling
Vi skal her i artiklen ikke gå længere ind i klagesagen, der forventes afgjort i foråret 2020, men den skal selvfølgelig nævnes, da den dels kan risikere at slukke alle drømme om det nye byggeri, og dels rammer tydeligt ned i netop den balancegang, som hele byggesagen kredser om: Respekten for fortiden.

Ønsket hos Østfyns Museers arkæologer og historikere er selvsagt at vise publikum den store fortælling om Nyborg Slot. Museets arkæologer har været nede i jorden og gravet fortiden frem, så man nu fund, der understøtter fortællingen om slottets storhedstid.

- Vi kan for eksempel se, hvordan byggeriet blev tilpasset den militære udvikling, og især med Christian 3. blev slottet forstærket ad flere omgange, fortæller museumsdirektør for Østfyns Museer Erland Porsmose.

Han er om nogen bevidst om dilemmaet i at bygge hen over fortiden.

- Det er et kompliceret arbejde, hvor kulturlaget ikke må ødelægges. Fremover kan man heller ikke som arkæolog undersøge dybere ned, end hvor vi har afdækket nu. Det er altid dilemmaet, at man som arkæolog gerne vil se, hvad der kunne gemme sig endnu længere nede, siger han.

Nedskalering af det nye
Senest blev den bevarede fløj - Kongefløjen - restaureret i årene 1914-25 af Nationalmuseet med arkitekt Mogens Clemmensen i spidsen.

- Det var en form for tilbageføring til deres forestilling om, hvordan det havde set ud. Og det var meget dygtigt gjort. De genskabte de buede romanske vinduer, den kamtakkede gavl og vægtergangen på en måde, så man tydeligt kan se, hvad der er originalt og genskabt, siger projektleder Mads Falbe-Hansen.

Clemmensen ønskede også at genskabe trappetårnet som forbindelsesvej mellem etagerne i Kongefløjen, men i 1925 stoppede bevillingerne, og planerne blev ikke ført ud i livet.

Princippet om at vise et tydeligt skel mellem nyt og gammelt er i måske endnu højere grad omdrejningspunktet for nutidens store projekt, der har fondsstøtte fra både Realdania og A. P. Møllers Fond. Det blev i 2015 udbudt i konkurrence, som blev vundet af et konsortium med Cubo Arkitekter i spidsen.

- Det er stort og meget vanskeligt projekt. Og vanvittigt berigende at arbejde med, lyder det fra Lars Thiis, medindehaver i Cubo.

Et arbejde i konstant proces
For selvom arbejdet med både torvet og slottet er i fuld gang, så er arbejdet hele tiden i proces.

- Der har været ændringer undervejs i forhold til koblingen mellem det gamle og det nye, de nye bygninger er nedskaleret og skal tydeligt være sekundære til Kongefløjen, forklarer Lars Thiis.

JAJA Architects ApS er hovedansvarlig for det nye byggeri, og her mener arkitekt og partner Jan Tanaka bestemt, at de har lyttet og rettet kraftigt ind efter kritikere af det oprindelige projekt.

- Vi havde tænkt at have elevator i den nye fløj, men det ville gøre bygningen for høj i forhold til Kongefløjen. For at holde os under Kongefløjens tagskæg, har vi derfor skaleret den nye fløj ned med 60 centimeter. Medregnet elevatortårnet har vi samlet barberet højden med omkring fire meter. I stedet arbejder vi på en løsning med lift for at leve op til kravet om tilgængelighed, forklarer Jan Tanaka.

For udover, at alt det nye skal vise behørigt afstand og respekt for fredningerne, så skal de også leve op til nutidens krav for forventninger til moderne adgang og faciliteter.

- Det er en vanskelig proces, hvor vi virkelig skal balancere mellem mange hensyn. Heldigvis er vores konkurrenceprojekt meget robust og hovedgrebet med en nyfortolkning af ringmuren er bevaret, fortæller Lars Thiis, Cubo.

Bro mellem nyt og gammelt
På to områder har hensynet til fredningen bogstaveligt talt bygget bro mellem fortid og nutid. Det nye byggeri skal ligge så præcist som muligt over de oprindelige bygningslag, for at den nye arkitektur på stedet kan bidrage med forståelsen af det gamle.

Derfor skal bygges hen over resterne af den oprindelige ringmur, der ligger gemt med oprindeligt fundament og murværk under jorden.

Ingeniørerne måtte derfor finde en løsning til at anlægge et nyt betonfundament over fortidsminderne. Løsningen består af pæle, der bores og skrues ned, så der kan etableres broer med betontravers hen over det oprindelige fundament, der således indkapsles og beskyttes af det nye.

- Det er vigtigt for os at placere vores nye ringmur, hvor det gamle lå. Men det kan kun ske med den præmis, at det ikke må skade det oprindelige fundament, siger Mads Falbe. Hansen.

Den anden bro mellem nyt og gammelt bliver i form af to adgangsbroer mellem Kongefløjen og den nye udstillingsbygning. Oprindeligt var planen at koble de to bygninger for at sikre tilgængeligheden. Men det blev for voldsomt, og i stedet bygges to adgangsbroer.

Både den manglende elevator og de to broer besværliggør dog tilgængeligheden, for man skal tilbage til den nye bygning for at komme mellem etagerne i Kongefløjen. Men det er netop balancegangen mellem funktion og kulturarv.

Når arkitekturen fortæller
Restaureringen af Kongefløjen er ganske traditionel med udbedring af råd og svamp, nye tagsten, og "finpudsning" af interiør i Danehofsal og riddersal. Her bevares den opbygning af slottet, som Clemmensen og Nationalmuseet stod for i 1920’erne.

Når Østfyns Museer efter planen i 2023 kan byde publikum ind på slottet igen, er det til en markant anden oplevelse af stedet. Helt fra det ombyggede torv, hvor ridderturneringspladsen er genskabt med spor i belægningen fra den helt oprindelige hjulsporsvej fra 1100- tallet, til det forhøjede vagttårn, hvor man igen vil kunne opleve udsynet over Storebælt. Den moderne museumsbygning skal både understøttet nutidens behov og bidrage til slottets fortælling.

- Det skal være synligt, at den hører til og ikke kunne stå andre steder end i Nyborg, siger arkitekt Jan Tanaka om tankerne for det nye byggeri.

Dermed skal håndværkerne arbejde med tegl, mursten og træ, når fortællingen om det uindtagelige forsvarsværk igen skal kunne opleves i Nyborg. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.