Vi skal blive ved med at lære af hinanden
Af Peter Kargaard
Arkitekt Helle Juul, stiftende partner og meddirektør i arkitektvirksomheden Juul/Frost Arkitekter er netop udpeget til vicepræcident i International Urban Development Association, også kaldet INTA, der blev grundlagt 1976 i Paris.
Det er et uafhængigt netværk for byudviklere med medlemmer over hele verden, der tilbyder byer og organisationer tværfaglig viden og sparring i byudviklingsprojekter.
- Jeg har været medlem af INTA i ti år, og det, der er specielt ved organisationen, er, at vi arbejder i interdisciplinære teams sammensat af rådgivere fra hele verden. Med vores forskellige samfundsopfattelser, kulturer og livssyn opnår vi en stor bredde og innovation i vores rådgivning, siger hun til Arkbyg.
Arkitektur for sundhed
Baggrunden for valget dels til INTA’s governing board og udpegningen til vicepræsident, er et sammenfald i ønsket om større sammenhæng mellem sundhed og byudvikling.
- Ambitionen om at udforme fremtidens sunde byer er helt central på vores tegnestue og i vores projekter. Der er brug for et praktisk perspektiv i organisationen. I INTA skal vi tilsikre, at de myndigheder, vi rådgiver på verdensplan, rent faktisk også får et anvendeligt materiale.
Helle Juul mener nemlig, at den demokratiske proces er en af de styrker, danske arkitekter kommer med, og det er en forudsætning i Danmark.
- Men sådan er det jo langt fra alle steder. Der er mange typer erfaringer vi kan udveksle. Uden at blive belærende og bedrevidende, ved vi fra skandinaviske planlægningsprocesser, at borgerne får et bedre tilhørsforhold til projektet, når de bliver inddraget tidligt.
Nye tanker i gang
Det handler selvfølgeligt om at lære af hinanden, mener hun.
- Nok har jeg - ifølge min dåbsattest - meget erfaring, men vi lærer jo heldigvis hele livet. Vores nyvalgte præsident for INTA, Fernando Nunes da Silva, er økonomiprofessor fra Lissabon, og hans tilgang, som akademiker, er jo anderledes fra min. I samarbejdsprocesser sætter det nye tanker i gang. Der opstår spændende udviklingsperspektiver, når der sidder folk fra både Portugal, Frankrig, Afrika og Danmark ved bordet med helt forskellige faglige baggrunde, siger hun til Arkbyg.
Sundhed og byudvikling
Både fra INTA’s og tegnestuens side opleves et stigende ønske om at skabe sammenhæng mellem sundhed og byudvikling. Fra Moskva til Jakarta er sundhedsdagsordenen på vej frem.
- Det handler om proaktivt at planlægge sunde byer, der kan forebygge diabetes, fedme, ensomhed, social segregation, modvirke utryghed og også fremme gode naboskaber og ’Active living’. At skabe sunde bydele, handler for os også om at tænke på tværs af aldersgrupper og se på behov hele vejen rundt, pointerer Helle Juul.
Svært med formler
Der er mange tekniske løsninger, i forhold til klima, energi- og vand til de store byer, men sundhed, livskvalitet og liveability kan vanskeligt sættes på formel, mener hun.
- Vi skal hele tiden se på menneskers mangefacetterede behov, hvis vi skal sikre planlægning, der fremmer borgernes sociale, mentale og fysiske velbefindende, siger hun, og påviser det vigtige i, at branchen sigter mod øvre mål, uanset om emnet er en ny bebyggelse, bydele eller en transformation.
- For os er det øvre mål sundhed og livskvalitet. Derfor arbejder vi også med FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling, med et særligt fokus på mål 3: Sundhed og trivsel og mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund. Det handler om at forbedre livskvaliteten over en bred kam; at forebygge ensomhed, er et eksempel på et dansk fokus, siger Helle Juul.
Derfor er der behov for flere konkrete eksempler på sunde bydele, mener hun:
- Vi skal innovere på resultater i gensidig respekt og vi skal påvise at arkitekten har en særlig rolle i udviklingen af sunde byer.
Kommer der nok synergi?
Om de mange opkøb og konsolideringer, siger Helle Juul, at arkitekter også må acceptere, at der er forandringer i branchen, og at der er spørgsmål, som arkitekterne nødvendigvis må løse i større samarbejder.
- Men vi må også spørge os selv, om der ville være den samme synergi, hvis vi sad under samme tag. Jeg oplever, at der opstår en sund friktion, sparring og nytænkning i samarbejdet med ingeniørrådgivning uden for huset, siger hun til Arkbyg.
- Det kan godt være at arkitekter i fremtiden skal udvikle et større specialistgen, at vi skal gå efter en bestemt profil for at fremhæve, at der er noget specielt som vi kan. Det mener jeg, at vi kan med klangbund blandt andet i den sociale dimension. Der findes få rent tekniske løsninger på social segregation og fremme af fællesskaber, tilføjer hun.
Tæt på arkitekten
På ingeniøruddannelsen er der en tydelig tendens til, at ingeniørerne ønsker at komme tættere på arkitekterne.
- Det er en god start. Og det viser sig i de opkøb, vi ser. Ingeniørvirksomhederne anerkender arkitekternes rolle og betydning i udformningen af fremtidens byer og bebyggelse, siger Helle Juul til Arkbyg.
Overvejer I at ansætte ingeniører?
- De store tegnestuer har jo ingeniører ansat og vi har da også leget med tanken, men det kræver de rette opgaver. Men har vi et behov på et tidspunkt og den rette person samtidigt dukker op, tror jeg bestemt det vil skabe merværdi for alle. Der er noget fascinerende og berigende ved at arbejde på tværs af rådgivere, og vi ser det som kvalificerende for bygherre og den merværdi vi skaber. Med andre ord kvalificerer det projekterne, at vi har sparringspartnere ude af huset.
Kunne I overveje at gå sammen med tegnestuer af jeres egen størrelse?
- Jeg er sikker på, at alliancer er fremtiden. På sin vis gør vi det allerede i prækvalifikationer og her har vi halv- og helfaste aftaler med enkeltpersoner, små og lidt større virksomheder. Når nogen kommer udefra med ny viden, byder det ofte på gode overraskelser og innovative løsninger, siger Juul/Frost-partneren, og tilføjer, at et øget samarbejde med andre faggrupper og personer med specialviden er vejen frem.
- Vi har i flere år haft folk ansat, som ikke har den samme faglighed som os. Vi oplever det som berigende at komme ud af vores comfort-zone. ///
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
