23948sdkhjf

Gråkjær opfører og ejer 10.000 kvm motorvejsdomicil

Holstebro-entreprenøren Gråkjær går om en god måned i gang med at opføre en 10.000 kvm lager- og logistikbygning med showroom og kontor i Linå ved Silkeborg.

Kunden er køl- og hvidevaregrossisten Scandomestic, som med det nye byggeri kan samle aktiviteterne fra tre forskellige lagre. 

- Vi opfører 10.000 kvm lagerbygning med showroom i en stålkonstruktion med porte og transportsluser. Desuden opfører vi 800 kvm administrationsbygning i trækonstruktion, fortæller regional salgschef Thomas Lauritsen fra Gråkjær i en pressemeddelelse om byggeriet.

Det nye domicil kommer til at ligge helt ud til motorvejen med cirka 16.000 forbipasserende om dagen.

Både totalentreprenør og slutinvestor
- Scandomestic kom til os med et behov for 10.000 kvm nyt domicil i Silkeborg. Deres krav var, at de ikke selv ville eje bygningen, men derimod indgå en lang lejeaftale, fortæller projekt- og udviklingschef Peter Christensen, Gråkjær Erhverv, der på flere sager har skabt kontakt til slutinvestorer på Gråkjærs projekter.

I denne omgang er investoren dog fundet i egne rækker. Slutinvestoren er nemlig John Gråkjær, der også er ejer og administrerende direktør i Gråkjær Holding, og herunder Gråkjær Erhverv.

- Jeg er først og fremmest totalentreprenør, men jeg investerer også i enkelte udvalgte projekter, fortæller John Gråkjær. Og her er altså et projekt, der er så godt, at han har valgt selv at investere i det.  

John Gråkjær kommer altså til at eje ejendommen, mens Scandomestic bliver lejer på en lang lejeaftale.

Byggeriet går i gang til marts og forventes at stå færdigt til foråret 2021.

Scandomestic er grossist indenfor køl- og hvidevarer til både husholdnings- og professionelt brug. Virksomheden er startet i 2006 i Silkeborg og eksporterer nu til 30 lande, primært i Europa, og det kræver plads:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099