23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras, Kemp & Lauritzen, Steni Danmark, Cowi Holding, Raunstrup Tømrer, ÅF Infrastructure Danmark og Tekniq Kvalitet

Niras
Jan Jeppesen, 45 år, er ansat som senior specialist i Niras. Jan er ekspert i klimatilpasning og uddannet cand.scient. i hydrologi fra Aarhus Universitet. Desuden har han en ph.d. inden for modellering af vandkredsløbet ligeledes fra AU. Jan kommer senest fra en stilling som markedschef i EnviDan.

For Niras skal han nu udnytte sin omfattende viden og ekspertise inden for klimatilpasning på forskellige typer af projekter, der vil nedbringe oversvømmelsesrisiko i og tilpasse danske byer til fremtidens stigende vandmængder.

Kemp & Lauritzen
Kurt Vahlun Sørensen er pr. 3. februar ansat som regionschef hos Kemp & Lauritzen i Teknikhus Midtjylland. Her skal han styrke virksomhedens markedsposition indenfor de fagspecifikke og tværfaglige tekniske løsninger, som Kemp & Lauritzen leverer til offentlige og private kunder i Midt- og Østjylland.

Kurt har tidligere været divisionschef hos Raunstrup Bygningsservice A/S, hvor han har haft ansvaret for en kundefokuseret serviceorganisation med fokus på innovation og udvikling.

Steni Danmark
Claus Bøgeskov Larsen er udtrådt som administrerende direktør hos Steni Danmark A/S. Samtidigt er Karsten Marott Hansen indtrådt i direktionen (kilde: CVR).

Cowi Holding
Jens Christoffersen er indtrådt i direktionen hos Cowi Holding A/S (kilde: CVR).

Raunstrup Tømrer
Jan Jensen er indtrådt i direktionen hos Raunstrup Tømrer A/S (kilde: CVR).

ÅF Infrastructure Danmark
Juuso Pajunen er indtrådt som bestyrelsesformand hos ÅF Infrastructure Danmark ApS i stedet for Mats Uno Påhlsson. Samtidigt er Jesper Topp Wolthers og Karin Djärf indtrådt i bestyrelsen i stedet for Martin Venning Kjær og Jacob Emil Kristofer Landén (kilde: CVR).

Tekniq Kvalitet
Peter Baagøe Larsen er indtrådt i direktionen hos Tekniq Kvalitet ApS i stedet for Lars Søgaard (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125