Præcis så meget byggeaktivitet, som vi selv vil
Når nogen har travlt med at tale de gode konjunkturer i byggeriet ned, bygger det nok på en række makroøkonomiske analyser. Dele af bygge- og anlægsbranchen melder da også om knap så tykke ordrebøger, som tidligere. Men lad os ikke tale en nedtur i gang!
Man mangler psykologi-timer på økonomistudiet, for psykologi og mavefornemmelse fylder en del i de økonomiske beslutninger. Derfor kan man både tale et opsving og en nedtur i gang. Det sidste er der absolut ingen grund til. Slet ikke for nuværende.
Hvis forårets overenskomstforhandlinger spiller en rolle for sortsynet, er det faktisk udtryk for en hel ekstrem egoistisk, kortsynet og uansvarlig tankegang, som er ekstrem farlig for et velfungerende samfund og en velfungerende økonomi.
Fakta er, at det jo går meget godt i bygge- og anlægsbranchen med høj beskæftigelse og derfor lav ledighed. Hvad kigger vi egentlig frem imod i 20’rne, som vi nu går ind i?
Først og fremmest "grøn omstilling" og energirenovering. Vi kigger også frem imod 300.000 flere danskere i 2030. Generelle renoveringsbehov af vores bygninger og anlæg. Vi kigger frem imod klimasikring af udsatte områder samt en modernisering af vores infrastruktur. Faktisk er der rigtig meget bygge- og anlægsaktivitet at se frem til. Lige så meget, som der er politisk vilje til!
Klimamål
20’rne byder på bæredygtighed, klima og grøn omstilling. De mål, som verden har sat sig herfor - hvor Danmark er foregangsland - kan ikke nås, uden en kraftig indsats i byggeriet for at nedbringe CO2-udslip og andre drivhusgasser, genanvende flere byggematerialer og i det hele taget blive mere energieffektive og bedre til at spare på energien. Energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling.
Ifølge skøn fra Danmarks Statistik bliver vi frem til 2030 cirka 300.000 flere mennesker i Danmark. Dem skal der altså bygges til i løbet af de næste ti år: Steder at bo, institutioner, skoler, arbejdspladser mv. Dette indebærer også et kraftigt tryk på de store byer. Derfor skal vi have gang i så meget alment byggeri, som overhovedet muligt, fordi vi så får prisbillige boliger i en god kvalitet.
Behovet for klimasikring af udsatte områder og behovet for en "state of the art"-infrastruktur tilpasset en moderne økonomis udviklingspotentiale kalder også på os i 20’rne.
Ikke bare energirenoveringsefterslæbet er nødvendigt i den danske bygningsmasse, også det helt generelle renoveringsefterslæb - som er af en betragtelig størrelse i hele vores samlede realkapital inklusive anlæg, herunder veje, jernbaner, kloakker, broer og tunneller. Der er tale om en vildt voksende gæld, som vi skubber foran os til kommende generationer!
Så der er rigeligt at tage fat på for kvikke politikere. Også hvis der skulle blive brug for det, i forhold til en konjunkturnedgang.
Stor krisebevidsthed
Den danske økonomi er heldigvis stærk. Det skyldes ikke mindst en kæmpe krisebevidsthed hos danske lønmodtagere i årene efter finanskrisen. En finanskrise, hvor vi som samfund brugte mange, mange milliarder på at rede en finanssektor, hvis taknemmelighed man efterfølgende kan spekulere på, hvor blev af. Det samme kan siges om krisebevidstheden på landets øvrige direktionsgange!
Derfor vil det også kun være ret og rimeligt, at lønmodtagerne - hvis en ny krise skulle indtræffe - holdes så skadesløse, som overhovedet muligt. Her har bygge- og anlægsopgaver altid været et godt middel til at imødegå lavkonjunktur.
De forhold, som man naturligvis aldrig kan tage højde for, er, at vi har en særdeles åben og i international sammenhæng meget lille økonomi. Ja faktisk en af de mest åbne økonomier i den moderne verden. Det betyder, at vi er endnu mere sårbare overfor, hvad der sker i verden omkring os. For eksempel handelskrig mellem USA og Kina, kæmpe statsgæld i flere europæiske lande, Brexit, konstante kriser og krigstrusler i Mellemøsten med meget mere.
Sådanne eksterne, økonomiske chok kan have konsekvenser for dansk økonomi, som vi aldrig kan gardere os imod. Men vi kan til gengæld have beredskabsplaner klar, når "de internationale katastrofer" indtræffer, så vi bedst muligt kan holde skruen i vandet og folk i arbejde. Dermed er vi samtidig klar til at gribe mulighederne, når der igen kommer et internationalt opsving. Det er egentlig dén økonomiske kerneopgave, som enhver siddende regering altid skal være forberedt på.
Artiklen er en del af temaet Debat.
