23948sdkhjf

Fra skov til færdigt byggeri: Skovskolen inviterer til konference og temadag

Der skal mere træ ind i det danske byggeri. Sådan lyder ambitionen efterhånden fra en række af byggeriets aktører, men der er stadig lang vej til målet.

Hos Skovskolen ved Københavns Universitet håber man at kunne gøre vejen en smule kortere med to netop offentliggjorte arrangementer.

I marts inviteres der til temadag, der særligt henvender sig til undervisere og studerende på tværs af tømrer-, snedker-, konstruktør-, arkitekt-, ingeniør- og skovbrugsuddannelserne. Målet er at samle teoretikere og praktikere fra træbyggeriets værdikæde og blandt andet se på de udfordringer, der gør sig gældende i processen fra træproduktionen og til den endelige anvendelse i byggeriet.

Det er også værdikæden, der kommer i fokus, når der en måned senere inviteres til konference.

– I dag kommer kun 10 pct. af det træ, som anvendes i dansk byggeri fra Danmark. Et øget fokus på anvendelsen af lokale ressourcer udgør derfor et potentiale for hele den danske værdikæde, fra skovbrug til træ- og byggeindustri, skriver Skovskolen i arrangementsbeskrivelsen.

Derfor er det håbet, at konferencen kan kickstarte dialogen imellem træværdikædens sektorer, for at skabe rammerne for et stærkere tværfagligt samarbejde om at udnytte potentialet, som Danmarks skove rummer.

Temadagen foregår hos Skovskolen på Djursland, mens konferencen finder sted i Nødebo. For begge arrangementer gælder det, at talelisten er spækket med interessante oplægsholdere, og du kan selv dykke ned i  de to programmer her - Temadag: Træ som materiale i fremtidens byggeri , Konference: Træværdikæden i fremtidens byggeri i Danmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094