Hvordan indretter vi fremtidens kontorlandskab?

Selvom langt de fleste af os stadig sidder trygt ved en fast skrivebordsplads med et stabilt kollegialt fællesskab, er det uvægerligt, at kontorlandskabet går nye tider i møde.

Væk er de tunge ringbind, endeløse papirbunker og stationære computere, der har naglet os til skrivebordet. Med nye teknologier sker der en naturlig udvikling, de fleste virksomheder er underlagt og dermed en forandring i medarbejdernes tilstedeværelse og tilværelse.

Men hvad sker der med os, når de gamle holdepunkter forsvinder? Stabilitet og tryghed ligger dybt forankret i vores biologi. Vi mennesker er territoriale, og det afspejler sig også i måden, vi indretter os på, blandt andet med faste pladser.

Betyder det, at manglende faste pladser bryder med en naturlig menneskelig drift?

Vores reaktioner og indstillinger på forandring er individuelle, men i bund og grund handler det om at aflære gamle vaner og skabe sammenhængskraft med nye tværgående fællesskaber. Opgaven er at tænke dette ind allerede i byggeriets indledende faser.

Hvem har siddet i min stol?
I enhver tid har vi indrettet os ud fra den eksisterende opfattelse af virkeligheden, indtil vores opfattelse har ændret sig og vores virkelighed har ændret sig med den. Fra cellekontorer til storrumskontorer, sofahjørner og højborde, der opfordrer til samarbejde og vidensdeling.

Alt omkring os påvirker os; teknologi har påvirket vores virkelighedsopfattelse og handlinger. Vi mødes af et stigende krav til performance og fleksibilitet, ligesom tværorganisatorisk opgaveløsning og fælles processer bliver en større del af vores hverdag.

Ledelsen har her en stor opgave i at gå forrest og skabe en ny kulturforståelse. Det er ledelsen, der skal gøre det attraktivt, og ikke mindst legitimt, for medarbejderne at arbejde på nye måder, der blæser nyt liv i kreativiteten, fordybelsen, relationsdannelse, skaber vækst eller hvad end man gerne vil opnå med forandringerne.

Lidt karikeret svarer det til markedet for elbiler. Tesla har i den grad gjort det lækkert og attråværdigt at køre el-bil. Det var smart at sætte skub i markedet med en spydspids inden for biler, og så følge trop med mindre, betagelige el-biler. På samme vis skal forandringen ske i ryk.

Egen medicin
Min opfattelse er, at forandringsledelsen ofte bliver undervurderet, blandt andet i form af manglende information i forhold til den indretning, vi laver. Samtidigt skal den rette adfærd påvise, at det er ok at arbejde på forskellige måder. Ledelsen skal gøre det klart for sine medarbejdere, at man ikke laver forandringer for forandringernes skyld, men fordi man som regel gerne vil have virksomheden til at performe bedre, spare penge, osv. Formålet skal fremhæves og måske gentages mange gange.

Lederen skal tage sin egen medicin og give slip på nogle af de gamle vaner, han/hun hænger fast i.

Jeg møder stadig en del ledere, der ikke er klar til at bryde op med silokultur eller ikke forlader deres hjørnekontor, selvom han/hun forventer ændringer i medarbejdernes handling og adfærd. Forudsætningen for at forandringen lykkes er en leder, der selv lever ændringerne og udstikker klare mål og succeskriterier.