23948sdkhjf

Femern finder daglig rådgiver

Atkins Danmark bliver Femern A/S’ daglige rådgiver på de jernbanetekniske anlæg på Femern Bælt-forbindelsen. Det oplyser rådgiverfirmaet i en pressemeddelelse. 

Valget er truffet efter en udbudsrunde, og de to parter har nu underskrevet en rammeaftale med opstart pr. 1. januar 2020. 

– I forvejen har Atkins i årtier været rådgiver på en række af de største baneprojekter i Danmark, senest den nye bane København-Ringsted og Metro Cityringen og aktuelt på Signalprogrammet, og denne massive erfaring vil naturligvis blive bragt ind i arbejdet på Femern, siger direktør for Business Development i Atkins, Eli Skop, i pressemeddelelsen. 

Aftalen mellem Femern A/S og Atkins omfatter rådgivningsopgaver inden for forberedelse af grundlæggende design af jernbanearbejder; forberedelse og afslutning af udbudsprocesser; gennemgang af detaljeret design og overvågning af arbejdet med at bygge jernbanen; test- og idriftsættelsesprocesser; samt definering og styring af tekniske grænseflader. 

Som underrådgiver på projektet har Atkins inddraget den tyske virksomhed Gauff, der vil varetage grænsefladerne med den tyske del af jernbanen samt myndighedsbehandling i Tyskland. 

Rammeaftalens periode er otte år med mulighed for forlængelse i tre gange to år. 

Fermern Bælt-tunnelen mellem Rødby og Puttgarden rummer to tunnelrør med tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111