23948sdkhjf

5E Byg bygger igen for AP Pension

Sammen med AP Pension gør totalentreprenøren 5E Byg klar til at opføre 34 lejeboliger i Holbæk. 

Østbryggen hedder boligejendommen i fem etager, som placeres vinkelret på kajkanten mod havnebassinet i Holbæk. 

Bygherre og totalentreprenør tager første spadestik mandag den 6. januar med Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, blandt talerne. 

De 34 lejeboliger får alle egen altan eller terrasse, ligesom der bliver et åbent og inkluderende fælles opholdsareal for beboerne. Boligerne, der bliver svanemærkede med fokus på et godt indeklima, bliver opført i alt fra 69-134 kvm. 

- Med spadestikket til Østbryggen sætter AP Pension gang i et spændende og moderne projekt, som vi er glade for at kunne være med til at realisere. Vi er stolte over, at vi igen får mulighed for at opføre boliger for AP Pension i Holbæk, lyder det fra direktør Torben Nielsen fra 5E Byg. 

5E Byg-direktøren henviser dermed til Holbæk Fjordtårn, som firmaet byggede i totalentreprise for AP Pension. I december 2019 kunne AP Pension overdrage nøglerne til lejerne i det 17 etager høje tårn med 60 boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141