Thy får kravlegård til Vesterhavets bølger
Den stigende interesse for aktiviteter i og omkring vandet, har sat gang i videreudviklingen af det populære Cold Hawaii i Thy.
Cold Hawaii Inland skal koble aktiviteterne i Vesterhavets bølger med de mere rolige vande i Limfjorden og de tilstødende søer.
Projektet er den største danske indsats for at understøtte den popularitet vandsport og det aktive udeliv har oplevet de seneste mange år. Det kan dog for mange være svært at springe direkte ud i Vesterhavets bølger.
Oplæring i rolige vande
- Med Cold Hawaii Inland-projektet skabes der nye aktive mødesteder. De roligere vande i fjorden vil med dette projekt sikre, at børn og unge, der ikke er ligeså aktive som voksne i vandsporten, får muligheden for at bevæge sig ud i naturen og afprøve de aktiviteter, der fanger og motiverer dem, siger Jakob Færch, udviklingskonsulent hos Lokale og Anlægsfonden, som støtter projektet med 10 mio. kr.
Cold Hawaii Inland kommer til at bestå af 10 fysiske spots sammenkædet af en naturrute, der skal fremme og understøtte det aktive udeliv og vandsporten på nordvestsiden af Limfjorden. Lokale og Anlægsfonden bliver en del af samarbejdet på syv af disse spots.
Kaptain