23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Statslige styrelser skal under lup

Den igangværende retssag mod Britta Nielsen, der er tiltalt for groft bedrageri for over 100 mio. kr. igennem flere års ansættelse i Socialstyrelsen, er nu suppleret af endnu en skandalesag i en statslig styrelse.

Denne gang i Forsvarets Ejendomsstyrelse, der har ansvaret for Forsvarets kontorer, bygninger og anlæg. Her er medarbejdere mistænkt for at svindle med fakturaer, bestikkelse og mandatsvig. Som i Britta Nielsen-sagen skyldes det blandt andet, at kontrollen med udbetalinger og fakturaer har været decideret mangelfuld.

At forsvarssagen trækker tråde til bygge- og anlægsbranchen, gør den jo kun endnu mere beklagelig og sørgelig. Men begge sager vidner jo om, at de statslige styrelser i den grad skal stramme op på deres kontrolmekanismer

Ved det seneste forsvarsforlig blev bevillingen til Forsvaret øget med 800 mio. kr. i 2018 stigende til 4,8 mia. kr. i 2023. Det er rigtig mange penge, som borgere og virksomheder må forvente bliver håndteret fornuftigt. Samtidig forvalter Socialstyrelsen milliarder, der skal gå til de svageste i samfundet.

Som udestående sidder man jo med et indtryk af, at de statslige styrelser ikke har styr på deres sager, når skandalesagerne ligefrem står i kø. Det gør de forhåbentlig ikke. Men der er måske brug for, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne igangsætter en større undersøgelse af økonomisystemer og kontrolsystemerne i de statslige styrelser, så vi ikke igen ser en skandalesag dukke op.

Det vil sikkert blive dyrt og omfangsrigt. Men alternativet i form af millioner af kroner, der havner i forkerte hænder, er langt værre.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093