23948sdkhjf

Værksteder under vinterpres

Værkstederne skal være klar til at træde hurtigt til, når vinterkørslen sætter ind. Det gælder også hos Stemas

Der er pres på i begge afdelinger hos Stemas A/S. Og det skyldes ikke kun den store ordre på 150 gravemaskiner, der skal leveres til landets største udlejer over de kommende tre år, men ikke mindst også at værkstederne skal være klar til at håndtere service og klare problemer, som opstår i forbindelse med sæsonens vinterkørsel med maskinerne.

- Vi udfører jo al service hos de to største udlejningsvirksomheder herhjemme, henholdsvis GSV Materieludlejning og Loxam. Og når vi så samtidig har store leverancer af nye maskiner, samtidig med, at vi skal være klar til vinter, så er der travlhed, men det er jo et positivt problem, siger Robert Kjærgaard, der er salgsdirektør i Stemas, til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Under klargøring
- Lige nu er vi ved at gøre vore biler klar, så de har de rette reservedele og det rette udstyr med ud til kunderne. De skal jo kunne fixe en plov eller en fejekost, uanset hvor den er i landet. Samtidig har vi forrygende travlt med at klargøre nye maskiner til GSV Materieludlejning, som leveres successivt, siger han.

For ham handler det rigtigt meget om planlægning - og ikke kun den næste uge. Det går noget længere frem.

- Det kan være rigtigt svært at se et år eller bare et halvt år frem i den her branche, men når vi leverer maskiner til de store kunder, så har maskinerne altid en GPS installeret, som fortæller os, hvornår den skal til service. Det kan vi så lægge ind i vores planlægning, siger han.

Han påpeger også vigtigheden af, at maskinerne kommer ind til det første service efter et år eller 1.000 timers drift:

- Mange tror fortsat at man kan spare noget ved at springe dette service over. Det er blevet bedre, men det findes stadig. Det er ikke en god idé at springe det over, for det er nemlig en forudsætning for, at garantien fortsætter, siger han.

Service må planlægges
- Det er klart at det så kan give udfordringer på sigt, fordi vi leverer mange maskiner ud på en gang. Det betyder at de inden for relativt korte tidsintervaller alle skal til service på samme tid, men det er noget vi taler med kunden om, og så lægger vi en plan for, hvordan det afvikles, fortsætter han.

Klar i hele landet
Stemas har 25 servicebiler, der kører rundt i landet. De to værksteder ligger i henholdsvis Hadssten og Køge.

Stemas udfører ikke kun reparationer på egne mærker som Yanmar og Weidemann:

- Vi klarer det hele, når behovet er der, og når det er os, der varetager service på Yanmar, så skyldes det jo, at vi er forhandlere af Yanmar-maskinerne, mens Maskiner A/S har importen af dem. Her er vi så medejere, hvilket dog ikke har betydning i forhold til håndteringen af salg og service, påpeger Robert Kjærgaard.

Det er ikke fordi at tingene går mere i stykker, når det er vinter. Det er bare nogle andre redskaber og et lidt mere akut behov, kunderne har, for det dur ikke at stå med en død maskine kl. 04 om morgenen, når saltet skal køres ud på vejene, inden myldretiden sætter ind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13