23948sdkhjf

Juletravlhed hos skoventreprenører stiller krav til grejet

Massive mængder af pyntegrønt skal klippes ned fra skovene her op til jul. Stabile og manøvredygtige lifte hjælper til

Nye lifte når ekstra højt op og bredt omkring, når der skal klippes pyntegrønt. Dermed skal liften flyttes markant mindre, og den fordel har skoventreprenør Morten Nedergaard fået øje på.

Juletiden er nær, og pyntegrønt til danskernes adventskranse og juledekorationer begynder så småt at lande i de danske butikker og dagligvareforretninger.

Normalt klippes pyntegrønt af træerne i toppen, ikke bare for at passe på træerne, men også for at få de pæneste grene samt sikre lys til skovbunden.

Men det kan være svært at nå helt op i de øverste toppe, når grannet skal klippes ned - og det skal en ny type lift gøre op med.

Designet til formålet
Leguanliftene L190 og L165 er specialdesignede til at køre i den ujævne skovbund og kan nå en arbejdshøjde på 19 meter. Med en kørehastighed på op til 4,5 kilometer i timen kan liftene samtidigt gøre juletiden lidt mindre travl. Hos Jøma Lift Teknik, der er dansk totalforhandler af Leguan-liftene, mener man, at de to lifte vil kunne lette arbejdet hos skoventreprenørerne markant. Det fortæller firmaet i en pressemeddelelse.

- Bunden af liftene er beskyttet med stålplader og uden synlige kabler og slanger, der vil kunne sidde fast eller rives over af træstubbe. Derudover er både L190 og L165 monteret med kompressor, så der kan klippes med luftsaks, hvilket giver bedre arbejdsforhold og hurtigere betjening, fortæller Jørgen Martinsen, direktør hos Jøma Lift Teknik.

Skoventreprenør er positiv
En af dem, der har oplevet fordelene ved de nye lifte, er skoventreprenøren Morten Nedergaard fra Vrå. Han benytter to Leguan-lifte til sit arbejde i skoven og er positiv over de nye lifte, som han for nylig har købt.

- Liftene er langt mere bevægelsesdygtige sammenlignet med andre lifte og kan foldes sammen, så det er nemt at komme rundt mellem træerne. Her står de godt fast i bunden grundet de store støttebensplader gør, at liftene står godt fast under klipningen, samtidig med den store diameter på lavebåndene gør at den kan køre i den mudrede og bløde skovbund, fortæller skoventreprenøren.

- Jeg vil klart anbefale liftene, som kun har gjort vores arbejde nemmere. Samtidig er begge lifte så smalle, at de kan transporteres på en trailer til sammenligning med andre skovlifte, der må transporteres på blokvogne, fortsætter Morten Nedergaard.

Andet end skovbrug
Det er dog ikke kun til skovbrug, at de nye lifte kan gøre arbejdet lettere. Ifølge Jørgen Martinsen fungerer liftene også hensigtsmæssigt til inspektion af bygninger eller vedligeholdelsesarbejde på grønne arealer på grund af den lave egenvægt og mange liftmeter. Det kunne eksempelvis være facadeinspektioner, skiftning af tag, rensning af tagrender samt vinduespudsning.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11