Landskabsarkitekter vil have indflydelse: Vi laver ikke kun pyntegrønt
Af Peter Kargaard
Digitale tegneredskaber og dagligdagens teknologi skal fungere som værktøjer. Og fortsat tillade landskabsarkitekterne at arbejde med frie former og den dynamik, som levende natur er. Teknologien må ikke begynde at blive definerende for formgivning og landskabsdesign.
Det mener Martin Hjerl, der sammen med Rosa Lund er stiftende partner hos Sted By og Landskab.
Men det er lettere sagt end gjort, når programmerne og visualiseringsværktøjerne ikke tager hensyn til de greb, landskabsarkitekterne gerne vil fremvise for bygherren.
- Det virker paradoksalt, at man laver et værktøj, der er baseret på, at ting kan kopieres og gentages. Men som landskabsarkitekter arbejder vi med helt bestemte områder og arealer. Alle lokationer er unikke. Og uanset, hvor mange standardløsninger, du forsøger at lægge ind i projektet, så skal du som landskabsarkitekt tilpasse dig stedet. Alle steder har sin særlige dialekt, siger Martin Hjerl til Arkbyg, da vi besøger Sted By og Landskab i lokalerne på Vesterbro i København.
Her kæmper detaljerede arkitekturmodeller med arbejds- og mødeborde om pladsen; hos en tegnestue, der om et par år håber at have omkring 20 medarbejdere, mod i dag 13, og at mindst 40 pct. af omsætningen på det tidspunkt kommer fra totalrådgivning.
- Jeg vil ikke sige, at det er teknologien, der styrer os, frem for omvendt. Men der ligger nogle problematiske begrænsninger indbygget i programmerne, fordi vi arbejder med dynamiske former og levende materialer, som naturen jo er, og unikke steder. Det er grundpræmissen, siger Martin Hjerl.
Udviklet til bygningsarkitekter
Martin Hjerl suppleres af landskabsarkitekt og BIM-manager på tegnestuen, Jens Holm.
Han påpeger, at en af udfordringerne med de visualiseringsprogrammer, som firmaet benytter, er, at de er udviklet til bygningsarkitekter.
- Det kan godt give nogle ekstra udfordringer. For som landskabsarkitekter har vi brug for noget mere. Vi kan ikke bare bruge bygningsarkitektens lineal til vores design af et unikt landskab, hvor det er levende materialer, vi arbejder med. Tag for eksempel et træ. Her skal vi jo i præsentationsmaterialet gøre os klart, i hvilket stadie, vi vil vise det. Og der er ikke to planter eller to jordbundstyper, der ens, men du kan sagtens producere to vinduer, der ligner hinanden som to dråber vand, siger Jens Holm.
Han fortæller, at det ikke kun er et spørgsmål om "at sætte lidt beplantning ind i visualiseringen", for at illustrere det fremtidige projekt:
- Spørgsmålet er jo, om det skal vises som nyplantet, om fem år eller som det ser ud om 35 år. Det er jo ret forskellige billeder. Og skygger det her træ? Ja, det gør det måske - om 30 år, siger Jens Holm.
Hvordan vokser og gror planterne?
Det er den slags spørgsmål, der opstår, og formentlig, ifølge Sted By og Landskab-arkitekterne, vil komme flere af, i takt med, at programmerne bliver bedre til at gengive en kommende virkelighed.
Men det er en virkelighed for bygningerne. Ikke landskabet. Og som det er i dag, kan visualiseringsprogrammer endnu ikke vise, hvordan planterne vokser og gror over tid.
Hvad gør I for at afhjælpe det?
- Vi har udviklet vores egne metoder til at bruge de digitale bygningsprogrammer, da vi ikke kan benytte dem på samme måde som bygningsarkitekterne. Og vi bruger noget tid på at koordinere modellerne og de input, vi får fra andre faggrupper. Det kan spare tid i den anden ende, fordi slutresultatet bliver tydeligere, siger Jens Holm.
- Selvfølgelig kan du sige, at der altid har været disse diskussioner, også da man gik fra at projektere i 2D til 3D. Men det intuitive må ikke gå af skitseringen. Derfor er vi gået meget ind i arbejdet med blandt andet at videreudvikle standarder i forhold til detaljeringen i byggeriets forskellige faser.
Martin Hjerl indskyder:
- Den æstetiske og kunstneriske dimension er også interessant, for med vores arbejde fortsætter det ind i projekteringen og helt ned i detaljeringen. Derfor skal man aldrig stole blindt på visualiseringsværktøjerne. Det er jo ikke virkeligheden. På samme måde som at det kan være godt at løfte hovedet fra Google Maps og selv prøve at orientere sig - i hvert fald indtil programmet også kan fortæller dig, at lige her blæser der en stiv vestenvind, og her kan planten, du havde forestillet dig, ikke vokse, siger Martin Hjerl med et smil.
En samlet fortælling
Sammen med Rosa Lund stiftede Martin Hjerl virksomheden i 2015. Det skete som lidt af et opgør med den røde streg, der tidligere har adskilt landskabs- og bygningsarkitektur.
Ung tegnestue med gehør
Tegnestuens navn Sted By og landskab er valgt for at understrege det vigtigste fokus for arbejdet – steder. Og for at påpege vigtigheden af at forstå stedet, for at skabe bæredygtig landskabsarkitektur med lokalt ejerskab og forankring.
Sted By og landskab er en ung tegnestue med et tværfagligt team b af arkitekter, landskabsarkitekter, byplanlæggere og en antropolog. De udvikler by- og landskabsrum i alle skala i ind- og udland, og yder landskabsarkitektrådgivning i alle faser af et projekt. Tegnestuen blev etableret i 2015 af Landskabsarkitekt MDL Martin Hjerl og Arkitekt MAA Rosa Lund (Kilde: sted-cph.dk) |
- Vi er optaget af fortællingen omkring byggeri og landskab, og at det er en samlet fortælling. Så vi gjorde oprør mod den gamle samarbejdsform, der meget gik på, at først efter at bygningen var opført, kom landskabsarkitekten på banen. Den måde arbejder vi ikke på. Vi går ind i et ligeværdigt samarbejde, og det giver også nogle langt mere interessante projekter, siger han
Hvordan sikrer I jer det?
- Vi er hjulpet af en tid, hvor der er meget fokus på byrum og det grønne, så på den måde er vi ved at få en større stemme. Men vores hovedkompetence med at forstå et sted er efterspurgt. At den fortælling, man gerne vil bygge videre på, når man laver ny arkitektur, er efterspurgt - hos både bygherrer og samarbejdspartnere, siger Martin Hjerl.
Han mener, at landskabsarkitekter oplever noget, der ligner en ny guldalder.
- Der er mange aspekter i begrebet bæredygtighed, der griber ind i det, vi laver, både socialt og miljømæssigt. Vi sidder jo fysisk mellem det hele, og skal have det hele bundet sammen. Så for os er det meget naturligt at indgå i rollerne, som de, der tænker på tværs. Og jo mere kompleks, byggebranchen bliver, jo mere bliver der brug for nogle, der kan det, siger Martin Hjerl.
Ikke kun pyntegrønt
Medstifter af tegnestuen, Rosa Lund, supplerer:
- Vi ser et helt særligt potentiale i at være ekstroverte og meget aktive i udviklingen af projekter helt fra start, når vi indgår samarbejder med ingeniører, arkitekter og bygherrer. Så vi får skabt det mest helstøbte projekt, hvor bygning og landskab sammen understøtter og forstærker hinanden, siger Rosa Lund til Arkbyg.
- På den måde sikrer vi også, at landskabsprojektet ikke bare spares væk - eller bliver til et par klatter pyntegrønt - men derimod tilfører reel værdi til projektet som helhed. De grønne landskaber og byrum er måske de "billigste" kvm i et byggeprojekt, og på den måde kan landskabsarkitekturen skabe øget værdi til et projekt for en ret begrænset sum, understreger hun.
Naturligt fokus på byrummet
Martin Hjerl erkender, at andre arkitektvirksomheder - der udspringer af bygningsarkitekturen - nu også ansætter andre faggrupper, som landskabsarkitekter, antropologer, konstruktører og byplanlæggere.
- Men landskabsarkitekter har et naturligt fokus på byrummet og landskabet som det første. Hvorimod hvis du, lidt groft sagt, beder en bygningsarkitekt skabe helheder og sammenhæng, vil det altid ske med kærlighed til sin bygning, hvorimod vi er uafhængige landskabsarkitekter. Og det er en stor styrke. Især i en tid, hvor også byerne, især måske København, siger "byliv før byrum og byrum før bygninger". Der ligger en klar prioritering og den fortælling kan vi se os selv i. ///
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
