Instabrutalisme
Man skal ikke tage fejl af betons grå og lidt anonyme udtryk - få ting i byggeriet kan sætte sindene i kog, som netop beton kan.
I 1950’erne og 60’erne fik beton en hovedrolle i mange byggerier og ikke mindst i byggestilen brutalisme med sine strenge geometriske former, var det yndet at bruge. Tænk for eksempel på kendte danske mastodontbyggerier som Bellahøj, Høje Gladsaxe, Herlev Hospital og Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Og selvom beton er en forholdsvis simpel blanding af naturmaterialer finder mange materialet fremmedgørende - beton har ikke murstenenes varme og charme, kan man sige. Til gengæld har det en rå fascinationskraft. Få steder med mere power end i Østeuropa, hvor en hel ideologi blev opkaldt efter det robuste materiale - betonkommunisme.
Brutalismen var populær i hele østblokken, især under den kolde krig, men i det tidligere Jugoslavien fik betonbyggeri sit eget særegne tvist og en særlig identitet, spændt ud mellem øst og vest, som landet der brød med Moskva var.
Og interessen blev vakt igen sidste år, da New Yorks Museum of Modern Art (MoMA) hyldede materialet og dets bagmænd med udstillingen "Concrete Utopia: Architecture in Yugoslavia, 1948-1980". Om et land med Josip Broz Tito i spidsen, der var fast besluttet på at genopbygge sig selv efter Anden Verdenskrigs ødelæggelser.
Men efter Titos død i 1980, og en ny økonomisk krise gik i land, søgte den nye elite af al magt at distancere sig fra både det socialistiske styre og dets arkitektur. Fra 1991 og frem indtrådte så den serie af krige, der førte til det endelige kollaps af Jugoslavien.
Nu kan nyhedsbureauet Reuters berette om, at MoMA-udstillingen har været med at skabe en ny generation af turister, der er fascineret af de gamle "beton-klodser" og opsøger dem for at tage billeder af dem til Instagram. Og der er nok at tage af.
Rø/Kargaard
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
