En giftig cocktail
Offentlige byggeprojekter synes omringet af udfordringer langt ud over det rent byggetekniske. Og den nylige dom i Højesteret om konsortiesamarbejder i den såkaldte vejstribesag lægger gift for fremtidige samarbejder mellem entreprenører om at løfte de store opgaver. Vejstribesagen handlede om, hvorvidt det var ulovligt, at to virksomheder bød som et konsortium på opgaver, som de kunne have budt på enkeltvis, når opgaverne blev delt op. Sø- og Handelsretten havde dømt det lovligt, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ankede Sø- og Handelsrettens dom, og Højesteret dømte det ulovligt.
Når man dertil lægger en tendens, som vi hører fra flere entreprenører; at bygherrerne i stadigt større grad fokuserer ensidigt på laveste pris, både for rådgivningen og selve byggeriet, så er det en dårlig kombination.
Dommen vil give flere klager
Spektakulære projekter som supersygehusene, Bohr-bygningen, DSB’s signalprogram og letbanerne i Aarhus og Odense er eksempler på, at den grundlæggende indretning af regler i kombination med incitamenter giver ringere og flere forsinkede byggerier, end det burde.
Højesterets dom i vejstribesagen er jo pr. definition juridisk rigtig, men en tydelig illustration af, at Højesteret er sprunget over, hvor gærdet er lavest ved ikke at tage stilling til alle relevante aspekter, som en virksomhed ude i virkeligheden skal forholde sig til, så må vi se på, om loven er udformet rigtigt. Der er behov for langt bedre økonomisk indsigt i konkurrenceforholdene som de udfolder sig i virkeligheden i virksomhederne, for dommen vil med sikkerhed føre til, at den samlede konkurrence om de store projekter vil blive mindre. De offentlige bygherrer vil i fremtiden oftere klage over, at de modtager for få tilbud, når de udbyder deres opgaver, for her er tendensen, at udbuddene bliver større og større. Markedet er ved at knække midt over, fordi de offentlige bygherrers ønsker og leverandørerne mulighed for at levere flytter sig væk fra hinanden. Højesterets dom forstærker den udvikling og vil føre til, at danske entreprenører bliver en undtagelse på mange projekter, når de ikke kan gå sammen i konkurrencen med store udenlandske entreprenørvirksomheder.
Samtidig udfordrer en række projekter entreprenørerne på andre måder. Entreprenørerne skal i realiteten ofte optræde som bank for bygherrerne gennem den måde, betalingsplaner udformes på og nok så ofte gennemføres på. Vi hører oftere om tilbageholdte betalinger, når dårligt projektmateriale fører til mange uklarheder, der igen fører til uenigheder mellem bygherre og entreprenør.
Vejen ud af ond cirkel
Dette er et opråb om, at der sker en glidning, som kun advokaterne har glæde af!
Senest har pressen berettet om, at Odense Letbane bliver forsinket med otte måneder, og det er vel næppe det sidste, vi har hørt af den slags. Man skulle vælge mellem forskellige løsninger, og letbanen valgte den "billige" løsning, som til gengæld tager lidt længere tid at gennemføre. God illustration af et ofte forekommende dilemma. Den oversete pointe er, at mange af den type problemer kunne undgås med bedre projektmateriale fra start.
Dansk Byggeri har netop udarbejdet 25 gode råd til bedre udbud. Her anbefaler vi blandt andet at der etableres mulighed for bindende forhåndsbesked fra myndighederne om konsortiesamarbejder, at entreprenørerne ikke skal være bank for bygherren, og et tværorganisatorisk videncenter, der skal samle og formidle viden, som kan føre til bedre processer. Det byggefaglige kan være en udfordring, men det er ofte synligt. Projekt-rammerne, organiseringen og kontrakterne er mindst lige så udfordrende, og de betyder lige så meget, selv om de er usynlige.
Dansk Byggeri forsøger med de 25 god råd at vise en vej ud af den onde cirkel, vi er kommet ind i med den nye fortolkning af konkurrenceloven, der vil hæmme konkurrencen - og udbudsregler, der fører til at bygherrerne vælger mindre gode løsninger, end de burde.
Artiklen er en del af temaet Debat.
