23948sdkhjf

Hoffmann sælger vvs-firma til Bravida

Bravida Danmark A/S, der er ejet af den svenske teknikkoncern med samme navn, har købt Alpedalens VVS fra Fredericia.

Sælger er en af landets største byggeentreprenører, Hoffmann A/S, som overtog installationsfirmaet i 2016.

Alpedalens VVS beskæftiger cirka 35 medarbejdere og havde i 2018 en omsætning på cirka 40 mio. kr.

Alpedalens VVS udfører service og traditionelle VVS-installationer til fjernvarme- og varmeinstallation, varmepumper samt industri og erhverv, står der i en pressemeddelelse.

Opkøbet bliver gennemført den 1. december 2019. Samtlige 35 medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller med afdelingschef Keld Jørgensen fra Bravida som daglig leder.

Integration af virksomheden sker i starten af 2020, hvilket i praksis betyder, at virksomheden fortsætter på uændrede vilkår under nuværende navn frem til integrationen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091