23948sdkhjf

Af vejen - her kommer en vindmølle

Transporten af dele til en vindmølle spærrede i timevis vejen mellem Hanstholm og Østerild i Nordjylland

Usædvanlig mølletransport kan kræve, at du forlader dit hus eller kører en anden vej, end du plejer.

Sådan lød ordene i et brev til beboere langs ruten til en stor vindmølletransport mandag.

To store dele af en testvindmølle fra MHI Vestas skulle transporteres fra Hanstholm Havn til vindmølletestcentret i Østerild i Nordjylland.

Beboerne langs ruterne blev bedt om at forlade deres hjem af sikkerhedshensyn, da politiet havde bestemt, at der skulle være en sikkerhedsafstand på mindst 50 meter, og derfor er vejene lukket for al anden trafik.

- Vi transporterer rigtig mange tunge ting i hele Europa og herhjemme, men det her er specielt. Vi har forberedt os i mange måneder, sagde Gert Overgaard Madsen, som er ansvarlig for transporten hos transportfirmaet Torben Refn, til DR inden flytningen.

Det var vindmøllens øverste og nederste del, som samlet vejer flere hundrede ton, der skulle transporteres.

Vindmølledelene skulle transporteres 21 kilometer i meget lav hastighed - helt præcist tre kilometer i timen. Det skulle sikre, at man kunne udligne de små ujævnheder, der måtte være på vejen. Hjemmeværnet stod for at dirigere trafikken og underrette beboerne i husene på ruten i god tid, før vindmølledele kom forbi. Politi og følgebiler var desuden med langs ruten.

Vindmøllen vil ende med at blive over 200 meter høj - mere end fem gange højden af Rundetårn i København.
/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125