4

Billeder

I en af de gamle gader i Middelfart har man efter ønske fra beboerne bibeholdt brostensbelægningen, men lagt en betonplade under, så regnvandet ikke eroderer underlaget. (Foto: Torben Sigh)

I Middelfart har man taget en fast hånd i brug, når det gælder håndteringen af de udfordringer, som klimaforandringerne kan give.

I stedet for at separere kloakvand og spildevand under jorden, har man valgt at lade regnvandet blive på overfladen, der hvor det er muligt, og så lede vandet væk, enten til nedsivning i bede, eller til stationer, der til sidst leder vandet ud i Lillebælt.

Projektet har allerede for ganske nylig bevist sit værd, for en større omgang regn på meget kort tid gav en mængde vand.

I der hvor projektet var færdigt, var der ingen problemer, mens andre dele af Middelfart havde problemer med vand i kældre, opstemning af kloakker med videre.

Et samarbejde
Projekt Klimabyen er blevet til i et samarbejde mellem mellem Middelfart Spildevand, Middelfart Kommune og Realdania og har kostet omkring 76 mio. kroner.

- Projektet består hovedsageligt i at lægge regnvandet på overfladen og så styre vandet, enten til midlertidige bassiner og reservoirer eller til stationer, hvor det pumpes ud i Lillebælt, forklarer projektleder Pernille Svane, der er projektleder på projektet. Hun viser rundt i byen til de steder hvor projektet enten er færdigt, eller tæt på at være det.

- Vi har delt projektet op i tre hovedområder rent bymæssigt, fordi vi gerne vil udnytte kote-forskellen. Det betyder at der er et naturligt fald ned mod Lillebælt fra den øvre del af byen. Vi har fjernet brønde i flere gader, samt ændret udseendet på vejene, sådan at faldet på vejen er centreret ind mod midten i stedet for ude ved fortovet, som vi i øvrigt også har fjernet nogle steder.

Dermed kan vi styre vandet væk fra husene. Ved at etablere nedsivningsbede, forsvinder en del af vandet naturligt ad denne vej, fortæller hun.

Udnytter det naturlige fald
På kirkegården, der skråner smukt ned mod Lillebælt, samler man også regnvand fra en højereliggende vej. Et bassin samler regnvandet, og en mindre del af det, får lov til at løbe på hovedstien på kirkegården, mens resten løber ned i et stort rør, som løber under kirkegården og ud i Lillebælt.

På en af de gamle gader ned mod havnen ville beboerne gerne bibeholde brostensbelægningen, men det giver et problem, når regnvandet ledes ovenpå:

- Regnvandet vil efterhånden erodere grusunderlaget, og så vil brostenene gå løse i underlaget. Derfor har vi her valgt at støbe en betonplade ud inden vi lagde brostensbelægningen, så det bliver en helt fast overflade, der kan lede regnvandet naturligt ned mod havnen, og de seneste hårde regnskyl viser, at det faktisk fungerer, siger Pernille Svane.

På byens sportsplads har man lavet en slags ø, med broer ud på, og rundt om øen løber vandet så, afhængigt af hvor meget nedbør, der har været. Også her er der etableret nedsivning, og overskydende vand ledes til en hovedledning, som går ned gennem de tre nævnte byområder, og ud i Lillebælt

Dyrt at kloakseparere
- Det er et langstrakt projekt, som nu er ved at være tilendebragt. Beboerne har været inddraget i videst mulig omfang, men projektet er faktisk blevet taget rigtigt godt imod. Men det er klart at det kræver tålmodighed gennem det halvandet år, det har taget at komme så langt som vi er nu. Opstår der problemer, har vi løbende taget det op med beboerne, siger hun.

- Med projektet her har vi prøvet at tænke på en anden måde. Det er rigtigt dyrt, både for kommunen, men også for indbyggerne, at kloak-separere. På denne måde bliver det noget billigere, fordi vi lader regnvandet i videst muligt omfang blive på overfladen.

Regnvand er jo ikke skadeligt, men skal jo styres, så det ikke løber ind i husene eller underminerer belægninger med videre. Indtil videre, har det i hvert fald vist sig at virke, siger Pernille Svane.