23948sdkhjf

Nu bliver eldrevne maskiner testet

En real life-test af elektriske entreprenørmaskiner i to tons klassen er i gang i Københavns indre by

Nu skal der fakta på bordet, når det handler om elektrisk drevne maskiner. Nordkystens Entreprenør, Københavns Kommune og Radius er gået sammen om at teste en række forskellige mindre entreprenørmaskiner i to tons klassen i den indre by i København på et konkret projekt.

Der måles på støj og udledninger, for at finde ud af, om de elektriske maskiner faktisk dur til eksempelvis arbejde om natten.

- Indtil nu er det gået fint, siger Nordsjællands Entreprenørs direktør Frank Schou Kruse til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Han vil dog afvente de samlede konklusioner, men allerede nu kan han kun sige positivt om maskinernes formåen.

Arbejde om natten
- Der er et stort potentiale for os som entreprenør, når vi skal grave kabler og ledninger inde i den indre by, og det vil kunne gøre arbejdet meget nemmere og ikke mindst mere støjfrit, og med mindre os i hovedet på folk, der går ved siden af, hvad enten de er forbipasserende eller de arbejder der, siger han.

Hvis forsøget går som det skal, kan der måske åbnes for at kunne arbejde om natten i nogle situationer, hvor der kan være fordele ved det. Men det kræver at naboer ikke bliver generet af det, og det er blandt andet det, man skal prøve at finde ud af. Selvom maskinerne, der er i to tons klassen, ikke støjer fra motoren, vil man alligevel kunne høre dem, når de triller rundt med materialer. Det er mærket Wacker, der har leveret de maskiner, der testes, og blandt dem er en gravemaskine, der blot er en prototype, og først vil kunne købes fra næste år.

Læs mereElmaskiner er vejen frem for sjællandsk ledningsentreprenør

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11