23948sdkhjf

Udbud på universitetshospital skyder robottransporterne i gang

Endnu en etape af byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge kommer nu i udbud. Denne gang gælder det totalentreprisen på varemodtagelse og apotek, også kaldet TE04, som er på i alt 3.300 kvm. 

Varemodtagelsen bliver et omdrejningspunkt for trafikken af varer til og fra hospitalet.

- Dette bliver den mest automatiserede transportløsning, vi til dato har indført i regionen, siger regionsrådsformand Heino Knudsen, i en pressemeddelelse om udbuddet.

Automatisering i bygningen indebærer, at der indrettes automatiske baner, som kan transportere transportvogne frem til industrikraner, der overdrages til robotter, som via hospitalets kældersystem skal transportere alt fra vaskeklude, engangshandsker til mad og medicin op til afdelingerne.

I den nye bygning etableres også en apoteksenhed, hvor der kan opblandes medicin til hospitalets patienter centralt frem for på den enkelte sengeafdeling.

Regionsrådet orienteres medio januar 2020 om hvilke hold, der prækvalificeres, og igen medio juni 2020 om endeligt valg af både totalentreprenør og leverandører af automatiseret varemodtagelse og transportrobotter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11