Vedligeholdelsesfri redningsstige
Når uheldet er ude, og en person falder i havnen, er det ofte redningsstigernes synlighed, der er afgørende for, om den nødstedte person i vandet finder vej til sikkerhed. Mange af de gamle stiger på kajerne rustne og vanskelige at se – og særligt om natten er de svære eller umulige at få øje på, særligt for en person, der ligger i vandet.
En helt ny type redningsstige løser på én gang flere af problemerne med de gamle stålstiger.
- LifeLadder® har en stærk gul farve, som tydeligt markerer stigen på havnekajen.
- Solcelledrevet lys gør også LifeLadder® let at finde i mørke.
- Produktet fremstilles i moduler af forstærket, UV-beskyttet polyamid – og er dermed vedligeholdelsesfri.
- Vejer kun omtrent 1/10 af stålstigerne (3,0 meter LifeLadder® vejer 16 kg).
- Stigens lave vægt gør den let at håndtere og installere.
Vedligeholdelsesfri og hurtig reparation: LifeLadder® kræver ikke vedligehold og skal aldrig males. Hvis stigen skades ved hård påsejling, kan de ødelagte dele let udskiftes fremfor at erstatte med en helt ny redningsstige.
17 lande på 1½ år
Bag produktet står det danske firma Port-Safety, der i 2018 lancerede LifeLadder® som et alternativ til traditionelle redningsstiger. På blot halvandet år er stigen monteret på havnefronter i 17 lande, og den har vist sit værd på de fleste kajtyper, bolværker, broer og flydebroer.
Læs mere om LifeLadder® på
https://port-safety.com/marinaer-i-udvikling/