Kritik: Unødvendig museumsnedrivning

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad beskrev tidligere på ugen er Vikingeskibsmuseet i Roskilde er på vej med en international arkitektkonkurrence. Et foreløbigt skøn på anlægsbudgettet ved et nyt museumsprojekt lyder på 550 mio. kr.

Læs mere: Museumsprojekt til en halv milliard i Roskilde - arkitektkonkurrence på trapperne

Nybyggeriet skal sikre museets fem vikingeskibe mod de truende vandmasser og stormflod, som den der i vinteren 2013 ramte museumsbygningerne hårdt.

Den eksisterende Vikingeskibshal kan ganske enkelt ikke reddes i sin nuværende form, lyder det fra museets direktør, Tinna Damgård-Sørensen.

Vikingeskibshallen er den ældste del af museet og åbnede i 1969. Den er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen og er bygget som en stor montre omkring de fem vikingeskibe fra Skuldelev i Roskilde Fjord.

I 1998 blev bygningen fredet. Museet søgte i 2016 om at få ophævet fredningen af Vikingeskibshallen. Affredningen blev i første omgang afvist af Slots- og Kulturstyrelsen, men godkendt af Kulturministeriet i 2018.

Vikingeskibshallen kom tidligere i år kom på listen over de 100 mest væsentlige og repræsentative betonbygninger i Europa fra det 20. århundrede. Bag anerkendelsen af bygningen som europæisk kulturarv står det EU-støttede forskningsprojekt Innova Concrete.

Argumentationen om, at bygningerne ikke kan reddes, giver arkitekterne Dorthe Mandrup og Grethe Pontoppidan ikke meget for. Førstnævnte kalder det overfor Politiken Byrum for "misinformation".

De og andre fortalere for en bevaring henviser blandt andet til en rapport fra 2016 udarbejdet af Teknologisk Institut, som konkluderer, at bygningen godt kan renoveres.

Grethe Pontoppidan, som har mere end 20 års erfaring som arkitekt og byggeøkonom, anerkender museets ønske om mere plads og bedre rammer om formidlingen. Men hun er enig i, at Vikingeskibsmuseet fastholder en misledende diskurs ved at understrege nødvendigheden at rive ned og bygge nyt, fortæller hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Samtidig fremhæver hun, at der i en lang årrække ikke er brugt de nødvendige ressourcer på vedligehold og at sikre hallerne mod elementerne og stormflodssikring.

Hun fremhæver også, at Vikingskibshallen i sin tid blev udformet så den netop kunne udvides engang i fremtiden. I en fremtidig udvikling af området knytter hun også en forhåbning til, at man vil se på hele området og ikke være så fokuseret på selve bygningen.

Dele af bygningerne kan muligvis bevares
Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen forsvarer sig imod arkitekt-kritikken i Politik Byrum.

Omfanget af vedligehold – og ifølge kritikken mangel på sammen – er ifølge hende et spørgsmål om penge. Dem har museet ganske enkelt ikke har haft mulighed for at tilvejebringe, lyder det.

Tinna Damgård-Sørensen afviser samme sted, at hun skulle have sagt, at vikingeskibshallerne skal rives ned. Samtidig understreger hun, at der ikke truffet en endelig beslutning om, hvad der skal ske med bygningerne. Fx kan noget af de eksisterende bygninger kan bestå:

- Ja, det vil jeg ikke udelukke. Det, vi også har sagt hele tiden, er, at de bærende arkitektoniske ideer, som gør den bygning så god, skal indarbejdes i fremtidens konkurrenceprogram. Så det kan godt være, at det ikke er muligt at bevare bygningen, som vi kender den, men de ideer og værdier, som den repræsenterer, skal vi på en eller anden måde få med videre, siger hun til Politiken Byrum.