11

Billeder

Marius Tromholt-Richters bachelorprojekt er et byggeri tegnet til Mozambique, hvor slumboliger ofte er meget mørke for at holde sol og varme ude. Ved at placere husene, så gavlene følger solens bevægelse, bliver husene naturligt nedkølede med klimaskærmen øst-vest. Foto: John Ehbrecht

Tænk at indrette en facade i byrummet med væksthuse til dyrkning af agurker. Eller at aflevere en pose med brugte juicekartoner og i stedet få en ny tagplade af polymer og aluminium med hjem.

Begge dele kan lyde utopisk, og de kommer da også fra nye unge arkitekter på arkitektskolen i København, KADK, hvor arkbyg møder tre studerende, der har bidraget til skolens seneste klimaudstilling "Climate: Change for a sustainable future".

FN’s Verdensmål står højt på dagsordenen på KADK, der siden 2016 har arbejdet målrettet med verdensmålene med en strategi, der nu er forlænget til 2030. KADK har i flere udstillinger fokus på bæredygtighed og klima, og alle kandidatstuderende opfordres til at beskæftige sig med løsninger i forhold til verdensmålene i deres afgangsprojekter - hvilket 80 procent af kandidaterne lever op til.

Fagleder på Arkitektskolen Jakob Brandtberg Knudsen tøver heller ikke med begejstret at fremhæve den nye generation af arkitekter.

- Det viser en optimisme i hele klimadebatten, at de studerende er med til at komme med de nye ideer. Det er en ny type studerende i dag end for ti år siden. I dag er de meget bevidste om klimaet, de stiller større krav til campus’ eget klimaaftryk, og de studerende har dannet studentergruppen KADKlima, fortæller han, og understreger, at skolen også fremover skærper fokus på verdensmålene både i undervisningen og på campus.

Agurker og ny teknologi
Tilbage til agurkedyrkningen på facaden. Projektet Vertical Veg Space er arkitekt Sofie Lund Michaelsens afgangsopgave fra i sommer på ART, Arkitektur, Rum og Tid. Her har hun fremhævet potentialet med at indrette et byrum ved det gamle el-anlæg Turbinehallerne i det indre København med lokal madproduktion og sociale fællesskaber.

Hendes idé om væksthuse med agurker på facaden udspringer af ideen om, at vi i fremtiden dyrker maden lokalt for at mindske transport af fødevarer.

- Jeg havde også en vision om at bruge overskudsenergien fra Hofors aktive fjernkølecentral til plantedyrkning i de omkringliggende byrum. Men desværre er teknologien ikke udviklet til det endnu, siger Sofie.

De unges projekter på udstillingen fletter sig ind og ud af de 17 verdensmål med fokus på genbrug, bæredygtig produktion, materialer og sociale fællesskaber, og det rammer lige ned Jakob Brandtberg Knudsens argument; at de unge grundlæggende lærer at tænke i nye løsninger.

- Fordi alt i verden er begyndt med en tanke og en idé, fortæller arkitektskolens fagleder.

Flere mål på én gang
Man kan anskue verdensmålene som et arkitektonisk benspænd, der er med til at øge kreativiteten og innovationen.

- Klimaproblemerne skal ikke nødvendigvis ses som en kreativ hæmsko. Hvis man vender processen om, og starter med at undersøge, hvilke verdensmåls-relaterede problemer der er i spil, og bruger dem som arkitektonisk drivkraft, rummer de et enormt idemæssigt potentiale, forklarer Marius Tromholt-Richter.

Med sit bachelorprojekt Zig-Zag har han arbejdet med en idé til et byggeri i Mozambique, hvor både materialer og geometri er brugt til at løse lokale problemer med store affaldsmængder og den brændende sol.

- Bygningens form forholder sig til solens bane, der næsten står i zenit, når det er varmest. De lokale bor derfor i meget mørke boliger for at holde sol og varme ude. Med en klimaskærm mod solen og vinduer væk fra den, kan man skabe rum, der både er lyse og behagelige, siger han.

Skærmer mod solen
Marius har brugt PolyAl-plader til tagets klimaskærm. De fremstilles af brugte Tetra Pak-kartoner, som udblødes og med en ny teknik kan polymer og aluminium udskilles og presses til tagplader.

Med PolyAl har Marius fundet et materiale med fokus på genbrug, og den blanke overflade kaster desuden lyset tilbage og er dermed også med til at skærme mod solen.

- Tanken er, at de lokale beboere i Mozambique kan komme med deres brugte Tetra Pak-kartoner og få plader af PolyAl med hjem til at reparere deres egne huse, siger Marius.

Han fortæller, at løsningen også rammer lige ned i Mozambiques store affaldsproblem, og dermed er projektet ikke kun et boligprojekt, men også et skridt ind i bæredygtighed i sundhed og sikkerhed.

- De har bogstaveligt talt affaldsbjerge, og for et par år siden skete et stort skred, som kostede menneskeliv, fortæller han.

Lokale materialer
I en tid med skolestrejker og klimamarcher verden over er det værd at spørge, hvad miljøaktivisten Greta Thunberg ville sige til forholdene i dansk byggeri.

- Hun ville nok sige, at der stadig er langt igen. Byggeriet bruger omkring en tredjedel af ressourcerne i materialer, affald og energi, siger fagleder Jakob Brandtberg Knudsen.

De tre unge arkitekter er meget bevidste om, at de skal skabe løsninger til netop udfordringer med ressourcerne.

Anne Sophia Holm Warburg læser kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og restaurering, og hun er med på klimaudstillingen i et større fællesprojekt med udgangspunkt i projektet "Lærlingenes Hus" på Bornholm. Her er studerende på tværs af faglighed fælles om at ombygge et bondehus til et undervisningshus for brancheorganisationen Dansk Håndværk.

- Projektet rammer ind i bevarelse af bygninger og genanvendelse af materialer, hvor for eksempel mange af de gamle vinduer stadig har en høj kvalitet og kan bevares, fortæller hun.

De gamle håndværk
Brugen af lokale materialer er også en læring fra de gamle håndværk, og de tre unge arkitekter er meget bevidste om netop materialebrug. For selvom træ bliver fremhævet som det bæredygtige alternativ til beton, så skal det ikke transporteres langt fra Kina, mener de tre unge, der hellere ser lokale materialer brugt.

I stedet for at se et byggeri for sig først og derefter hente materialerne ind, skal man i stedet se på de lokale materialer først og derefter se byggeriet for sig, lyder fremtidsvisionen.

- Det er også tusind gange federe at se lokal arkitektur, der afspejler de lokale materialer rundt om i verden, end at alt er ens i alle lande, siger Marius, og han suppleres af Anne Sophia:

- Vi skal ikke bygge bindingsværk igen, men vi kan lære af de gamle metoder og tankesæt om at bruge lokale materialer. Og vi arbejder også med lære husejerne at sætte på pris på deres hus og lære at vedligeholde og bevare i stedet for at udskifte.

Bevaring af de gamle bygninger fremhæves også af Jakob Brandtberg Knudsen, der mener, at æstetik er en bæredygtig kvalitet. Man kan sige, at bygninger også er "væredygtige".

- Ja, det er som med vores egne lokaler her på KADK, der før har været en stor smedje. Den er overlevet, fordi bygningen har nogle kvaliteter, hvor æstetik også er et parameter, siger Jakob Brandtberg Knudsen.

Bøf bearnaise eller insekter
Der er rigeligt med holdninger hos de tre unge arkitekter. De rynker på næsen af vedligeholdelsesfrie materialer, de vil gerne skabe nye boligtyper til fællesskaber, og de ved, at deres generation skal levere den grønne udvikling.

- Det er en kendsgerning, at byggeriet er en af de store klimasyndere, og i vores uddannelse arbejder vi med bevidstheden om, at vi kan være med til at ændre på det. Jeg synes ikke, at branchen helt er dér, hvor vi unge er, siger Sofie Lund Michaelsen.

Marius Tromholt-Richter spørger retorisk:

- Hvis ikke vi her på skolen skulle tænke stort og nyt, hvem skulle så?

Han sammenligner det med et testkøkken på en restaurant, hvor man også eksperimenterer og flytter grænserne for, hvad vi er vante til at spise.

Selvom nogle bygherrer foretrækker "bøf bearnaise", skal de unge turde eksperimentere og spørge, om man for eksempel kunne spise insekter i stedet. Dermed kan de skubbe til udviklingen og bevæge arkitekturen og byggeriet i helt nye retninger. ///

Den aktuelle udstilling på KADK varer til 15. november 2019.

Artiklen er en del af temaet arkbyg.