23948sdkhjf

Q-Construction vinder på hjemmebane

Hjortshøjs borgere og foreninger har i en årrække arbejdet for at skaffe flere og bedre idrætsfaciliteter til byen, og det har nu udmøntet sig i et nyt Multihus i Aarhus-forstaden. 

Fire totalentreprenører bød på projektet: Dansk Halbyggeri, LPH Byg, Raunstrup samt Q-Construction. Nu er sidstnævnte udpeget som vinder at totalentreprisekonkurrencen, oplyser Fonden Multihus Hjortshøj på sin hjemmeside.

Q-Construction gennemfører projektet i samarbejde med Rubow Arkitekter og Tri-Consult, oplyser den Aarhus-baserede entreprenørvirksomheden selv. 

Bygherren, Fonden Multihus Hjortshøj, har allieret sig med D|K2 Bygherrerådgivning på bygherrerådgiverdelen. 

Det nye Multihus skal være centrum for idræts-, forenings- og kulturliv i hele lokalområdet og danne ramme for fællesskaber på tværs af alder og interesser. 

Brugerne får cirka 2.400 kvm at boltre sig på, heri hal, fitness og cafeområde. Det nye Multihus bindes desuden sammen med Virupskolen i Hjortshøj via en s-formet sidebygning.

Fonden Multihus Hjortshøj har tidligere oplyst, at man har et anlægsbudget på 28,5 mio. kr. Pengene fordeler sig på en bevilling på 12,9 mio. kr. fra Aarhus Kommune til byggeriet, et lån på 13,5 mio. kr., samt 2,1 mio. kr. som Hjortshøj via indsamlinger og sponsorater selv spytter i kassen.

 

Tidsplanen for multihusprojektet lyder på forventet første spadestik til foråret 2020, samt at huset står klar til brug foråret 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107