Udlejer skifter leverandør
Materieludlejer Jens Maribo hos nedrivnings-, anlægs- og udlejningsvirksomheden Tscherning tager gerne turen fra Hedehusene til et jordareal ved Hedensted for en solid gang jysk morgenmad.
Og ikke mindst, når en ny leverandør foruden morgenmad byder på demonstration af IMC. Det, der også er kendt som intelligent maskinstyring.
- Jeg overvejede tidligere at skifte fra Topcon-anlæg til et andet fabrikat netop for at få bedre service. Vi kører med otte Topcon-anlæg i gravemaskinerne, og det er naturligvis afgørende, at vi kan regne med god service, hvis der kommer problemer. Nu holder montøren hos maskinen en time efter, vi har ringet. Hvis det da ikke er Scantrucks IMC-chef, Jan Larsen, selv, fortæller udlejningschefen i en pressemeddelelse.
Flåden rummer i omegnen af 100 maskiner, og Tscherning har 25 maskinførere i flokken af medarbejdere, som tæller 240.
- Vi har behov for optimal maskinstyring både når maskinførerne skal rette af, og ikke mindst til gravning af render og til kloakarbejde. Vi skal bruge dokumentation på alt, og det kan vi også få med Topcon-maskinstyringen. Derfor er det vigtigt, at anlæggene fungerer, og at vi får hurtig assistance, hvis de ikke gør, siger Jens Maribo.
brahe