23948sdkhjf

Autismecenter og -boliger for et halvt hundrede millioner

Totalentreprisen på det 3.000 kvm store byggeri er netop sendt i udbud

Skive skal have et nyt autismecenter med 39 boliger, et byggeri på samlet cirka 3.000 kvm. 

Byggeriet, der skal opføres på den såkaldte Metallic-grund langs Sdr. Boulevard i Skive, ventes at løbe op i 50 mio. kr. 

Skive Kommune har nu sendt byggeriet af det nye autismecenter i udbud. Opgaven udbydes i totalentreprisekonkurrence. 

- Vi er glade for, at der kan bygges et nyt autismecenter, hvor der kan tilbydes et optimalt og visionært tilbud til borgere med autisme. Hvor byggeriet er udformet med øje for disse borgeres særlige behov, siger Niels Ole D. Nielsen, formand for Sundheds- Social- og Forebyggelsesudvalget, i en pressemeddelelse fra kommunen.

Hvorfor Metallic-grunden?

Autismecentret og boligerne skal opføres op Metallic-grunden, som har fået navn efter metalvirksomheden Metallic. Firmaet havde lokaler ved Sdr. Boulevard i Skive men lukkede i 2003. Fabrikken blev jævnet med jorden i 2011.

I 2016 købte Skive Kommune den del af grunden, som ligger langs Sdr. Boulevard mellem Skat og Det Faglige Hus, af Difko og et amerikansk investeringsselskab.

Autismecentret omfatter 27 almene boliger på 1.755 kvm, samt 4 §107 boliger på 260 kvm. Alle til borgere med autismespektrumforstyrrelser. Byggeriet omfatter også administration på 308 kvm, aktivitetshus på 707 kvm og tilhørende udearealer, samt et beskæftigelsesområde med brændeproduktion. 

En ekstra etape på tegnebrættet
Målgruppen for byggeriet er voksne med autismespektrumforstyrrelser. De er kendetegnet ved at have sociale udfordringer, og mange har vanskeligheder ved at indgå i fællesskaber. De har behov for afskærmning mod omkringliggende boliger og aktiviteter, hvorfor området skal indrettes, så det ikke indbyder til unødig gennemgang i umiddelbar nærhed af boligerne.

Med det nye autismecenter kan kommunen både samle de eksisterende boliger og tilbud til borgere med autisme, som i dag ligger spredt, samt imødekomme et øget kapacitetsbehov på autismeområdet.

Projektet indeholder også en kontraktoption på otte almene boliger på 520 kvm, som forventes at skulle etableres i en etape 2. Byggeriet er beliggende mellem Bilstrupvej og Jægervej i Skive. 

Første spadestik til første etape på autismecentret og -boligerne ventes taget i august 2020, og de første boliger forventes klar til indflytning i efteråret 2021.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125