23948sdkhjf

Spæncom skifter topchef

49-årige Magnus Ström bliver Spæncoms tredje direktør i år, når han afløser jævnaldrende Stine Egsgaard på posten

Consolis Spæncom skifter ud i toppen. Magnus Ström er ny administrerende direktør for landets næststørste betonelementproducent med afdelinger i Aalborg, Kolding og Vemmelev foruden hovedkvarteret i Hedehusene mellem Roskilde og Taastrup.

49-årige Magnus Ström - der tiltræder 1. oktober - afløser Stine Egsgaard på posten og bliver med Spæncoms tredje topchef i indeværende kalenderår. 49-årige Stine Egsgaard tiltrådte således i marts som direktør for Spæncom, der tog afsked med daværende direktør, Torben Bloch Nielsen, i midten af februar.

- Jeg har været rigtig glad for at kunne bidrage med mine kompetencer og erfaring i det sidste halve års tid, hvor vi blandt andet har øget vores produktion væsentligt og igangsat tiltag, der på sigt vil gavne både Consolis Spæncom og Consolis Spæncoms kunder, siger Stine Egsgaard, som vil dog være til rådighed i en overgangsfase for at sikre den bedst mulige overlevering til den nye direktør, hvorefter hun fortsætter sin bestyrelses- og interimkarriere.

En spændende mulighed
Svenske Magnus Ström kommer fra en stilling som VP hos den internationale teknologi- og industrivirksomhed ABB, hvor han har arbejdet i både Sverige og Kina.

Spæncom A/S

Spæncom satser traditionelt på en bred portefølje af betonelementløsninger inden for alt fra kontordomiciler, etageboliger, kulturbyggerier til skoler, P-huse, stadioner og tanke.

Virksomheden beskæftiger cirka 500 medarbejdere i Danmark fordelt i Aalborg, Kolding, Hedehusene ved København og Vemmelev mellem Korsør og Slagelse.

Spæncom er en del af Consolis Gruppen, der leverer præfabrikerede betonelementløsninger til strukturer til transport-, forsynings- og byggesektorerne og har mere end 11.000 ansatte i 21 lande verden.

- Jeg er rigtig glad for at have fået denne spændende mulighed og går til opgaven med stor ydmyghed. Det er en ny branche, så jeg vil have øjne og ører åbne, så jeg efterfølgende kan medvirke til yderligere at styrke Consolis Spæncom på det danske marked.

- Derudover ser jeg store muligheder for at udnytte vores tilhørsforhold til den internationale koncern Consolis til gavn for Consolis Spæncoms kunder, siger han om jobskiftet.

Spæncom leverede underskud i fem af seks regnskabsår fra 2009 til og med 2015. Tingene vendte dog i 2016, så elementproducenten kom ud af regnskabsåret 2018 med det tredje overskud på stribe.

Både omsætning og indtjening faldt dog fra 2017, så Spæncom sidste år præsterede et driftsresultat på 21 mio. kroner af en omsætning på 720 mio. kroner.

Det gør Spæncom til landets største elementproducent efter branchegiganten CRH Concrete, som sidste år omsatte for 1.961 mio. kroner, mens Contiga indtager tredjepladsen med en toplinje på 589 mio. kroner.

Læs mere: Langtidsholdbare betonbosser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198