23948sdkhjf

3D-maskinstyring til mindre maskiner behøver ikke koste kassen

Et nyt dansk firma Unicontrol med base i Odense lancerer i øjeblikket deres nye 3D-maskinstyringssystem rettet mod gravemaskiner under 15 tons

De tre indehavere af det helt unge firma Unicontrol med base i Odense er gået i gang med at markedsføre og introducere deres helt nyudviklede produkt, nemlig en maskinstyringsenhed til gravemaskiner under 15 tons.

Firmaet er nyt og oprettet i slutningen af 2018, og gutterne bag det ser et marked i netop dette segment af maskiner:

- Der har manglet et maskinstyringsanlæg til de mindre gravemaskiner, og det satte vi os for at udvikle. Det har vi så gjort, og vi er så småt ved at have det ude på markedet, fortæller Ehsanullah Ekhlas, som vi kort traf på Have & Landskab i Slagelse, der netop er overstået.

Fra 2D til 3D
- Til de mindre maskiner har man typisk anvendt 2D-maskinstyring, men vi har udviklet en maskinstyring der har de fordele, som 3D har, men i en skala og til de opgaver, som de mindre maskiner har, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Unicontrol har udviklet et simpelt men effektivt GPS navigationssystem, som er særligt målrettet de mindre maskiner. Med en kort oplæringstid og uden hjælp fra en landmåler bliver gravemaskineførere i stand til at se, hvor de skal grave i real-time, og kan i detaljeret og omfattende omfang dokumentere arbejdet.

- Der er ingen grund til, at man i en mindre maskine ikke skulle kunne benytte sig af 3D-funktionaliteten, fremfor 2D som er langt mere simpelt og mindre præcist, siger han.

Det koster mere men...
Han erkender at det koster lidt mere end et 2D-system, men de penge er givet rigtigt godt ud, fordi systemet er fremtidssikret.

- Kravene til dokumentation i det arbejde som de mindre maskiner laver o forhold til større maskiner er efterhånden de samme, og det kan vort system levere uden problemer, siger han.

Firmaet har allieret sig med Øbakke A/S, der importerer Takeuchi-maskiner. Og der er flere kunder, som har fået maskinstyringssystemet fra Unicontrol installeret, som ytrer sig positivt om det nye system.

Forenklet system
- Anvendelsen af GPS- og 3D maskinsystemmer er udbredt hos de store entreprenører, men kompleksiteten og den tunge opsætning og oplæring har gjort det besværligt og for omkostningsfyldt for brugere af mindre gravemaskiner. Med det system, vi har udviklet, er det opbygget på en mere enkel måde, og det gør, at det både funktionelt og prismæssigt hænger bedre sammen til maskiner under 15 tons, forklarer Ehsanullah Ekhlas.

Maskinen får monteret sensorer på skovl, bom og svingarm. Dermed bliver det lettere for gravemaskinen at udføre gravearbejde med stor præcision.

Det betyder også at tegninger er overflødige. Det samme gælder hjælp fra landmåler og håndmand, Alle nødvendige oplysninger og data vises nemlig på en skærm i førerhuset.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095