Kamp om førertrøjen på verdensplan
Komatsu er tæt på at have overhalet Caterpillar som verdens største maskinproducent. Det meddeler den danske importør i en pressemeddelelse.
Den japanske producent havde i regnskabsåret 2018 en global markedsandel på 11,9 procent, hvilket kun er 0,7 procentpoint efter Caterpillars 12,6 procent. Dermed er Caterpillars forspring på 4,7 procentpoint fra året før næsten indhentet.
Tallene stammer fra den engelske mediekoncern KHL Group, der med sin såkaldte Yellow Table årligt samler informationer fra de 50 største maskinproducenter på verdensplan.
Opgørelsen viser samtidig, at Caterpillar og Komatsu på verdensplan er i en klasse for sig, idet der er stor afstand til de efterfølgende producenter.
Tredjepladsen er delt mellem Hitachi og John Deere, der begge har en global markedsandel på 5,5 procent. Sidstnævnte er hoppet fra en 9. plads i 2017 til 3. pladsen året efter gennem opkøbet af Wirtgen Group.
Generelt er det de positive vinde, der blæser over markederne for entreprenørmaskiner.
Den samlede omsætning på verdensplan steg fra 162 mia. dollars i 2017 til 184 mia. dollars i 2018. Stigningen sker efter tre forudgående år med nedgang, men nu er der igen fremgang. Den er især båret frem af stor aktivitet i Kina, hvor salget i 2018 steg med 37 procent i forhold til året før.
Komatsu omsatte i 2018 for 22 mia. dollars på verdensplan, hvilket var en stigning på 2,8 mia. dollars i forhold til året før.
Top 10 over verdens største maskinproducenter baseret på regnskabstal for 2018 (Yellow Table 2019) er præsenteres nedenfor. Tallene angiver den globale markedsandel opgjort i procenter samt omsætningen angivet i mia. dollars. Tallene i parenteserne er værdierne for 2017 (Yellow Table 2018).
Sigh