23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Nu napper de store opgaverne fra de små

Aktivitetsniveauet flader ud i byggeriet og i mange virksomheder er der blanke sider i ordrebøgerne. Samtidig skærpes konkurrencen om opgaverne og det betyder, at dækningsbidraget er under pres i et marked, hvor der nærmest i forvejen udelukkende konkurreres på prisen.

Man kan ikke kalde det krise, at opgavemængden og aktivitetsniveauet flader ud. Det vil imidlertid være uklogt ikke at tage bestik af situationen og seriøst overveje, hvordan man skal reagere på ændringerne i konjunkturerne. De første tegn på, at virksomhederne reagerer træder allerede frem: De store entreprenør- og håndværksvirksomheder er begyndt at interessere sig for lidt mindre opgave end dem de hidtil har håndteret. Det presser de mellemstore entreprenør- og håndværksvirksomheder til enten at presse priserne på opgaverne eller affinde sig med, at også de skal søge nedad i fødekæden og påtage sig mindre opgaver end hidtil.

For langt de fleste virksomheder handler det lige nu om at holde omsætningen i gang, så man kan fastholde medarbejderne. Giver man først slip på medarbejderne sætter man nemlig sig selv under pres i forhold til at kunne byde på større opgaver. Og holder man på for mange medarbejdere uden at indtjeningen følger med, risikerer man at kaste virksomheden ud i økonomiske vanskeligheder.

Det er et svært valg. Men de dygtigste virksomheder er allerede i fuld gang med at positionere sig på et marked, hvor der skal kæmpes endnu mere om opgaverne.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173