23948sdkhjf

Ja tak til højere anlægsloft og flere SMV-venlige udbud

Med 1,3 mia. kroner mere til kommunernes byggeaktiviteter håber SMVdanmark, at kommunerne i højere grad vil udbyde opgaverne, så væksten skabes hos de små og mellemstore lokale byggevirksomheder

Med den netop indgåede økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen, hæves kommunernes anlægsloft fra 17,8 mia. kr. i 2019 til 19,1 mia. kr. i 2020. Kommunerne får altså 1,3 mia. kr. eller syv pct. mere at gøre godt med næste år.

Det glæder naturligvis SMVdanmark, som repræsenterer en lang række små og mellemstore virksomheder, SMV’er, indenfor bygge og anlæg. Det højere anlægsloft bringer øget velfærd til kommunerne, hvor der mange steder eksisterer et stort efterslæb i forhold til vedligeholdelse af bygninger og behov for nybyggeri.

Aktivér pengene lokalt
Det er klart, at kommunerne skal have mest muligt for deres penge, men SMVdanmark har et ønske om, at de mange penge til bygge- og anlæg bliver aktiveret lokalt. Det har vi, fordi det ganske enkelt giver god mening.

Vores håb er, at kommunerne med de ekstra midler følger de positive tendenser, som vi trods rigtig mange store udbud ser forskellige steder, hvor flere og flere kommuner udbyder opgaverne i for eksempel fagentrepriser, så de mindste virksomheder får mulighed for at være med.

Senest har vi set, hvordan mange kommuner har valgt at følge anbefalingerne i AB18 ved at hæve grænsen for krav om arbejdsgarantier, som anbefales at ligge på 1 mio. kr.

Men det er også vigtigt, at den enkelte kommune har en aktiv tilgang til at skabe SMV-venlige udbud, hvor mange opgaver med fordel kan udbydes i mindre klumper. Ved at lade små og mellemstore virksomheder komme til, er der større sandsynlighed for at lokale virksomheder har mulighed for at komme til fadet, så arbejdspladser, lærepladser og vækst ikke sendes ud af kommunen.

Vil vi have virksomheder forankret lokalt, skal vi også sikre en lokal efterspørgsel.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127