Det er ikke alle gamle huse på Lolland, der bliver revet ned i disse år. Realdania har købt dette fredede husmandssted fra sidst i 1700-tallet for at gennemrenovere det. (Foto: Torben Lindegaard)

For enden af en markvej på det vestlige Lolland, ikke langt fra den tidligere herregård, Pederstrup, gemmer sig et af de få tilbageværende eksempler på en særlig lollandsk egnsbyggeskik, som blandt andet er kendetegnet ved en karakteristisk og iøjnefaldende tækket overgavl. Sådanne tækkede gavle var en gang vidt udbredt på øen, men er i dag stort set forsvundet.

Huset er samtidig et af Danmarks ældst bevarede husmandssteder, der er opført sidst i 1770’erne som hjemsted for en af egnens fæste-husmænd, der kunne supplere familiens husholdning via et lille jordstykke og lidt dyrehold.

I 1700- og 1800-tallet var der tusindvis af sådanne husmandssteder over hele landet; i dag er mange nedrevet eller ombygget - med undtagelse af nogle ganske få, herunder gården på Mageltving Møllevej på Lolland.

Nu er det lille stråtækte hus købt af Realdania By & Byg, som inden længe går i gang med en restaurering, der skal sikre, at ejendommen bevares, så den fremover kan bidrage til at udbrede fortællingen om et stykke dansk kultur- og bygningshistorie og dermed fremme den levende bygningskultur.

Fortælling om egnsbyggeskik
- Vi er meget glade for købet af det lollandske husmandssted. Huset fremstår i sit originale og stort set intakte udtryk med blandt andet de tækkede overgavle, og både udvendigt og indvendigt giver huset en fin fornemmelse af, hvordan et husmandssted så ud og fungerede før i tiden. Vores mål er at fastholde udtrykket og autenticiteten og bevare huset for eftertiden som et enestående eksempel på en lollandsk egnsbyggeskik, siger administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.

Den lollandske egnsbyggeskik indgår nu i Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, herunder også andre eksempler på egnsbyggeskik: Et tanghus fra 1865 på Læsø, en lille gård fra 1873 på Sejerø, opført i såkaldt sidebåndsbindingsværk, en velbevaret fynsk bindingsværksgård fra 1795, en 200 år gammel marskgård i Højer og et lille byhus på Ærø fra 1690 med stærke rødder i den lokale byggeskik.

Hver især er de med til at levendegøre fortællingen om dansk bygningsarv og danske egnsbyggeskikke.

Foruden det fredede husmandssted på Mageltving Møllevej på Lolland findes kun fem andre fredede husmandssteder i Danmark, herunder også det sønderjyske statshusmandsbrug fra 1934 i Skovbølling, som Realdania By & Byg købte og restaurerede for knap ti år siden.

Tækkede gavle
Ejendommen på Mageltving Møllevej er et af de få tilbageværende huse i området, som er opført i den særlige lollandske byggeskik med tækkede, lodrette gavle, der er trukket lidt ud fra facaden, så de danner et udhæng, en såkaldt "styne", hvorunder husmanden kunne opbevare sine arbejdsredskaber. Denne type tækning kendes ikke andre steder i landet; de fleste andre steder står gavlene som oftest i bindingsværk eller med brædder eller spån.

I tråd med egnens byggeskik er stråtaget på det lille husmandssted udført som en såkaldt holstensk tækning. Det betyder, at mønningen, dvs. tagryggen, er holdt sammen via små bundter tækkerør, der er syet fast til de to øverste lægter.

Selve bindingsværket er med både fodrem, skråbånd, løsholter, dokker, tætstående stolper og solidt egetømmer, og som det ligeledes har været kutyme i generationer på Lolland, er husmandsstedets bindingsværk kalket ’over stok og sten’ og ikke opstreget, dvs. med synligt bindingsværk, sådan som det ofte ses på fynske og sønderjyske bindingsværksgårde.

Levn fra en svunden tid
Også indvendigt står huset som et levn fra en svunden tid. Rummene er ganske små - "storstuen" er kun på ca. 12 kvm - og det simple, men fine interiør er bevaret i form af oprindelige fyldingsdøre, gerichter, dørgreb og låsekasser samt plankegulve og lofter med fritliggende bjælker.

I loen ligger stadig det lerstampede gulv, og i stalden står stadig de oprindelige bokse og døre.

Oprindeligt hørte der ca. to hektar jord til gården, men det meste er i dag solgt fra. Tilbage er dog stadig en smuk have med pilehegn og opdeling i prydhave og nyttehave.

Forude venter nu en restaurering, som skal sikre, at ejendommens arkitektoniske udtryk og autenticitet fastholdes. Som en del af restaureringen vil huset undergå en mindre modernisering, bl.a. en udskiftning af husets tekniske installationer, således at huset i fremtiden kan lejes ud. Udlejningen skal sikre en fornuftig driftsøkonomi
Kaptain