23948sdkhjf

Grønt lys og tyvstart: Aarhus får 12 km ny vej

Arbejdet på Bering-Beder vejen kan nu gå i gang.

Aarhus Byråd har netop godkendt den detaljerede og endelige plan for, hvordan den 12 km vejforbindelse fra 2023 skal forbinde tusindvis af aarhusianere i det sydlige Aarhus bedre med E45 og resten af kommunen. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

Godkendelse betyder, at det planmæssige første spadestik til vejen kan tages i begyndelsen af 2020. Herefter venter cirka tre års anlægsarbejde, inden vejen står færdig. Nu venter arbejde med udbud. 

Arbejdet med at detailprojektere vejen har været i gang siden 2018. Det har ført til en lang række mindre justeringer efter samarbejde med berørte lodsejere om opkøb og fordeling af jord. Det er disse ændringer, som nu er faldet endelig på plads. 

- Indgreb i den private ejendomsret er et af de mest brutale værktøjer, vi som forvaltning kan gøre brug af, men det har været nødvendigt for at kunne bygge vejen, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø. 

Udover justeringer, som primært berører enkelte lodsejere, er der blandt andet blevet tilføjet en 50 meter bred faunapassage til kronhjorte, og fællesrådene har været med til at tilpasse de stisystemer, som løber i forlængelse af vejen. 

Den forventede pris for Bering-Beder-projektet har tidligere være sat til cirka 450 mio. kr.

Tyvstart i Tranbjerg
Arbejdet omkring vejforbindelsen bliver dog tyvstartet allerede i efteråret. Det med opførelsen af en cirka 400 meter lang støjskærm langs Hovedvejen mod Orholt Allé i Tranbjerg. 

-”Skærmen er uafhængig af resten af projektet, og derfor kan vi begynde opsætningen tidligere. Andre steder langs vejen laver vi støjvolde af overskudsjord fra projektet, og her er vi af gode grunde nødt til at vente på, at resten af projektet går i gang, forklarer projektleder Carsten Thomsen. 

Det er beboere mellem Ingerslevvej og Landevejen, som får glæde af støjskærmen. Grundejerforeningen Ingerslevvej har derfor været med til at justere den endelige placering. 

Forventningen er, at støjskærmen er opsat inden udgangen af 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128