23948sdkhjf

Belægning gav boligkvarteret et mentalt løft

Alment boligkvarter i Greve fik udskiftet slidt asfalt med nye sten

Kan en ny belægning virkelig forandre livet for beboere i et boligkvarter?

Ja, lyder svaret fra Marion Hornbek, som er formand for det almene boligkvarter i Greve kommune ved København, der hedder Greveflex.

Boligkvarteret hører under Sydkystens Boligselskab, og det var rådgivningsfirmaet Gaihede, ingeniører & arkitekter, der styrede anlægsprojektet, der blev færdigt lige før jul 2018.

- Efter vi har fået den nye belægning på stier og bede mellem ejendommene, er der sket noget. Både til jul og påske pynter folk mere op. Det giver en dejlig stemning til højtider. Men også til daglig er det mere hyggeligt at gå rundt her. Vores kvarter er i det hele taget pænere og mere velholdt nu, fortæller Marion Hornbek i en pressemeddelelse.

Gråhvide stakitter afgrænser hvert af de 213 rækkehuse, og foran hvert rækkehus på fortovet er der skærvefyldte bede.

Mange steder står der potter med farverige blomster ovenpå.

Personlig frihed og fællesskab
Denne formiddag ser man helt klart de gode tanker bag idéen om alment byggeri.

Greveflex er et alment byggeri i den bedste betydning. Der er personlig frihed og adgang til fællesskab.

Byggeriet er fra begyndelsen af 1980’erne og hedder flex til sidst, fordi indervæggene i hver bolig kan flyttes rundt på.

Beboerne kan relativt nemt fjerne og tilføje vægge - og de kan bestille ekstra vægge i, hvad de kalder "væg-banken" på ejendomskontoret.

Og så er der sørget for plads til fællesskabet i Greveflex med hele fire fælleshuse. 

- Vi har det godt her. Passer på hinanden og har arrangementer og aktiviteter, der ryster os sammen, siger Marion Hornbek, der sammen med sin mand og barn har boet der siden 1993.

Nødvendig løsning
De kom selv dertil som en nødvendig løsning, da Marion blev ramt af en alvorlig sygdom og måtte opgive sit job som jurist. De solgte huset og flyttede til Greveflex. Det gav ro i økonomien, og Marion blev engageret i området og har nu været formand for afdelingen i en årrække.

Den nye belægning har været lang tid undervejs. Flere rådgivningsfirmaer har været involveret, men det var med Gaihede, at de fandt løsningen.

Teknisk direktør i Gaihede, Jesper Krog, forklarer:

- På grund af den slidte og hullede asfaltbelægning, så området ikke godt ud. Det var et risikabelt underlag at gå på for ældre og gangbesværede. Så der skulle gøres noget. Vores projektleder havde en rigtig god dialog og fandt frem til den rigtige Holmegårdssten og fik designet bedene på stierne, så de både var afgrænsede og ikke generede de maskiner, der skal vedligeholde stier, forklarer teknisk direktør hos Gaihede Jesper Krog i en pressemeddelelse.

Tilfreds hundelufter
På vejen gennem stierne møder vi en anden beboer, Anita Smidt, der er ude og lufte sin hund Zimba. Hun nyder de nye stier.

- Før skulle jeg altid kigge ned og se, om der var huller i asfalten, inden jeg gik. Det undgår jeg nu. Det er rart, siger hun.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11