Seks trin til en bedre byggeledelse
De seneste år har jeg siddet i rollen som byggeleder på større, komplekse projekter.
Selvom jeg efterhånden er velbefaren i byggeriet, er jeg blevet udfordret og en hel del klogere. Hvordan kan byggeledelsen udføre sine opgaver bedre og mere effektiv?
Her er nogle af mine refleksioner og erfaringer, jeg har gjort mig.
Organisatorisk placering
Start altid med byggeledelsens organisatoriske placering i byggeriet. Det er en stor fordel, at byggelederen sidder ved bygherrens side og ikke er tilknyttet som appendiks til en arkitekt eller ingeniør. Tæthed og fortrolighed med en direkte kommunikationslinje til bygherren er alfa og omega.
Uvildig granskning
Fejl og åbenlyse mangler grundet utilstrækkelige eller manglende ydelser fra de projekterende skal i fokus så tidligt i processen som muligt.
Det er dér, risikoen mod projektøkonomien, tidsplanen, arbejdsmiljøplanen og projektets kvalitet ligger. En uvildig granskningsindsats - med fed streg under uvildig - tydeliggør projektets usikkerheder og dermed projektrisikoen.
Imidlertid bliver der sjældent afsat ressourcer til en tilbundsgående, tværfaglig og uvildig granskning. Dette giver sig udslag i uendelige møderækker om ansvarsforhold, tillægsøkonomi, opfølgningsmøder, mistillid og dårligt samarbejdsklima på pladsen.
Tidsplan
Der skal udarbejdes en entydig, gennemarbejdet og realistisk tidsplan at bygge efter.
Byggeledelsen varetager tilblivelsen af denne med udgangspunkt i entreprenørernes tilbudsgrundlag. Men jeg ser desværre gang på gang, at udbudstidsplanen ofte afspejler en uhensigtsmæssig eller urealistisk proces.
Udbudstidsplanen skal igennem en uvildig granskning tidligst muligt i forløbet, så man sikrer sig, at den er gennemførlig. Dette gør sig ligeledes gældende for logistikplanen.
Arbejdsmiljøkoordinering
Et godt arbejdsmiljø starter ved planlægningen. Den projekterende skal beskrive de forhold, der skal tages stilling til på arbejdsmiljø. Tunge løft, beskrivelse af materialer og materiel der belaster folk eller miljø.
Jeg savner, at de projekterende tager arbejdsmiljøet mere alvorligt. Projektet skal gennemsyres af de mange forhold af arbejdsmiljømæssig karakter, så byggeledelsen og AMK-B kan følge op.
Sådan forholder det sig desværre ikke altid. Arbejdsmiljøet i byggeriet er et område, der, i mine øjne, ikke bliver prioriteret og er en stor udfordring, med kedelige tal og statistik.
Koordinering af aktiviteter
Jeg oplever, at byggelederens rolle ofte bliver misforstået. Byggelederen forventes at løse alle problemer. Selvom det ikke er den mest pirrende læsning i bunken på natbordet, er der fornuft i at læse ydelsesbeskrivelsen for byggeledelse.
Byggeledelsen har en formidlende, opsamlende og koordinerende rolle. Vi skal skabe et kommunikativt system til overdragelse af viden, der sikrer, at det aftalte bliver udført. At der bliver tilkaldt kontrol, fagtilsyn mm., og at alle går i samme retning.
Byggeledelsens pondus
Bag et godt projekt står en stærk byggeleder. At lede et projekt med mange interessenter, mange fagligheder og klare skarpe deadlines, kræver overblik over alle projektets faser, en stærk faglighed og erfaring samt struktureret opfølgning gennem hele byggeforløbet.
Samtidig kræver det også en principfast, udadvendt og moden person, der ikke er bange for at møde folk på pladsen, føre an i møder og indgå i konflikter hvis nødvendigt. Entreprenørerne opdager hurtigt, hvem de kan løbe om hjørner med. Byggelederen skal gå til opgaven med rank ryg.
Forventningsafstemning, kommunikation, klart definerede rammer og et entydigt, færdigt projektgrundlag danner grundlaget for en ordentlig og effektiv byggeledelse.
Og fik jeg sat streg under uvildigheden?
Der bruges for lidt tid på at sikre, at det udbudte projekt er entydigt og bygbart. En effektiv byggeledelse kræver et færdigprojekteret, beskrevet, afdækket, tilrettelagt, planlagt grundlag, man kan give videre til de udførende parter.
Artiklen er en del af temaet Debat.
