23948sdkhjf

Ikoniske Falkoner genåbner efter to års arbejde

Mere end to års ombygning, renovering og udbygning af Falkoner Centret på Frederiksberg er overstået. 

Onsdag genåbnede en af Københavns mest ikoniske hotel og eventscener, nu under navnet Scandic Falkoner. Den officielle åbning blev forestået af Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen, der klippede det traditionelle, røde bånd. 

ATP Ejendomme har været bygherre på det store renoveringsprojekt. NCC har stået med totalentreprisen, Arkitema og Lendager Group har været tilknyttet som arkitekter, og Niras har været bygherrerådgiver. 

Scandic Falkoner har i forbindelse med om- og udbygningen fået fordoblet værelseskapaciteten, så den nu lyder på 334 værelser.

Med ombygningen er også etableret en helt ny facade med bar og restaurant mod gaden. Projektets fokus på bæredygtighed ses også i netop facaden. Således er de store plader i rustfrit stål, som i mange år har beklædt facaden på Falkoner Centret, blevet upcyclet. 

Scandic vil også drifte de historiske Falkonersale, hvor kunstnere som Rolling Stones, Louis Armstrong og Leonard Cohen tidligere har givet koncert.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187