23948sdkhjf

10 startup-firmaer sætter turbo på byudvikling

Realdania, Cowi og Velux har udvalgt 10 virksomheder til at give mere effektivt byggeri og CO2-besparende byer. De er valgt ud fra en bunke med 400 ansøgninger

Fra energiproducerende vinduer til geotekniske analysesystemer. Ideerne spænder vidt blandt de ti startup-virksomheder, der er udvalgt til et nyt innovations- og acceleratorprogram Urbantech.

Det er virksomhederne Cowi, EWII, VKR Holding/Velux og den filantropiske forening Realdania, der har valgt ti danske og internationale startup-virksomheder i tech-branchen til at accellerere byudviklingen i Danmark.

Målet er, at digitale løsninger skal gøre byggeri mere effektivt, bygninger og energisystemer mere fleksible, offentlige byrum mere multifunktionelle, eller byer mere CO2-besparende. Det hele koblet med den danske tradition for at sætte brugerne og borgerne i centrum med fokus på livskvalitet - inde som ude.

Verdens mest lovende
Virksomhederne er udvalgt efter en tre måneders ansøgningsperiode og 400 ansøgninger fra danske og udenlandske startups. De 10 udvalgte er de første deltagere i et program for verdens mest lovende, nye og innovative teknologivirksomheder.

- Hver uge flytter mere end tre millioner mennesker ind til de store byer verden over. Det skaber store udfordringer og behov for nye innovative løsninger. Med deltagelse i Urbantech vil vi gerne være med til at støtte op om udviklingen af nye bæredygtige, digitale løsninger og samtidigt blive inspireret af de udviklingsmiljøer som findes omkring start-up virksomheder, siger Lars-Peter Søbye, som er adm. direktør i den rådgivende ingenørvirksomhed COWI.

Bæredygtigt byggeri
Programmet har til formål at styrke udviklingen af tech-baserede løsninger til bæredygtigt byggeri og byudvikling.

Gennem partnerskaber med en række danske virksomheder er det ambitionen, at
programmet over de næste tre år skal bidrage til udviklingen af nye teknologiske løsninger til fremtidens byer.

- Jeg glæder mig til at se hvilke resultater der kommer ud af denne første fase af Urbantech programmet. Målet er, at de løsninger, de ti startups får hjælp til at udvikle, i sidste ende skal være til gavn for byer i Danmark og resten af verden, men også at danske virksomheder i byggebranchen får ny inspiration, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Danske styrkepositioner
Urbantechs ambition er at koble danske styrkepositioner inden for arkitektur, design og
byudvikling med international ekspertise, teknologisk innovation og forretningsudvikling.

Derfor er programmet skabt i et samarbejde mellem private virksomheder og de førendeinstitutioner på de respektive områder, der alle bidrager til at give de udvalgte startups et intenst og skræddersyet accelerationsforløb.

Partnere og vindere i samarbejde
De ti deltagere skal skalere deres forretning og dermed være med til at fremme
udviklingen af fremtidens bæredygtige byer, både globalt og inden for Danmarks grænser.

Programpartnerne skal i samspil med egne forretningsenheder arbejde med de udvalgte iværksættere for at videreudvikle deres teknologi og forretning. Iværksætterne vil desuden få mulighed for at arbejde hos programmets partnere med henblik på at udforske konkrete pilotprojekter.

Et dansk økosystem
Urbantech er udover virksomhedspartnerne også støttet af den filantropiske forening
Realdania og Industriens Fond. Urbantech drives af Rainmaking i samarbejde med
BloxHub, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center og Amazon Web Services.

- Et ambitiøst iværksætterprogram er et skridt i den rigtige retning i forhold til at få opbygget et dansk økosystem for intelligente byløsninger. Og når virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder samarbejder, så kan det føre til gode resultater, siger Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør i Industriens Fond.

Danmark står stærkt
Han peger på, at Danmark allerede står stærkt grundet gode erfaringer inden for design, velfærd, cleantech, datahåndtering og infrastruktur.

- Innovation og bæredygtighed er en vigtig del af vores DNA og for at understøtte dette, vil vi gerne i højere grad give mulighed for at vores selskaber, herunder bl.a. Velux, kommer endnu tættere på startupvirksomheder og miljøet omkring, siger Mads Kann-Rasmussen, der er adm. direktør i VKR Holding.

- Digitalt integrerede løsninger i byggeriet er nødvendige for at sikre omstillingen til
vedvarende energikilder, tilføjer Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i EWII, i en pressemeddelelse fra Realdania.

De ti udvalgte startups i 2019 er:
NEXT Energy Technologies (USA)
NEXTs banebrydende solenergiteknologi omdanner vinduer til energiproducerende enheder med skarpt fokus på æstetik og ydeevne.

AIRBOXLAB (Luxembourg)
AIRBOXLAB har skabt Foobot der måler indendørs luftkvalitet 24/7, og derved opnår bedre indeklima ved brug af ventilation og filtrering.

SAALG Geomechanics (Estland)
En softwareløsning der bruger systemisk analyse, 'cloud computing' og 'machine learning' algoritmer til at minimere geotekniske usikkerheder.

Anyware Solutions (DK)
Anyware Solutions har designet en Smart Adapter der blandt andet måler indeklima og
energieffektivitet, og giver adgang til 'Smart Living' services i private hjem.

Moeco (Tyskland)
Moeco er en blockchain-drevet platform designet til at understøtte Internet-of-Thingsnetværk og services. Moeco crowdsourcer infrastrukturen og gør derved systemet markant billigere i drift end konkurrerende løsninger.

Catenda (Norge)
Den næste generation af cloud-baseret samarbejdsplatforme, hvor konstruktionsinformation bliver visualiseret. Bimsync fra Catenda sparer virksomheder tid og penge, og sikrer fokus på miljøet.

PurCity (DK)
PurCity har udviklet et selvrensende og effektivt luftrensningssystem, der nemt kan integreres i nye eller eksisterende bygninger, og omdanne dem til store luftrensningssystemer.

RYSTA (Tyskland)
RYSTA leverer bæredygtig beskyttelse af ejendomme gennem en modulær IOT- overvågningsløsning. Løsningen reducerer omkostninger og øger energieffektiviteten.

Powerfox (Tyskland)
Powerfox er en skalerbar platform der giver adgang til energiforbrugsdata. Platformen åbner op for en online markedsplads med datadrevne energiservices.

Orxagrid (England)
OrxaGrid leverer smarte løsninger til energiinfrastrukturen ved at eftermontere IOT-sensorenheder
på netværkspunkter, og derved analysere og forudsige effektivitetsforbedringer.
 
Løber over tre år
Urbantech-programmet løber i alt over tre år og tager 10 startups fra urban tech-branchen ind om året i et tre måneders accelerationsforløb med efterfølgende alumne-program. Både danske og udenlandske teknologi-startups kan ansøge om at være med.

Når programmet starter den 19. august, flytter de 10 startups ind i BLOXHUB's lokaler, der ligger i BLOX og Fæstningens Materielgård på Københavns Havn.

De årlige Urbantech-forløb afsluttes efter de tre måneder med en demodag, hvor de 10 startups vil præsentere deres løsninger foran et særligt indbudt publikum af blandt andre danske og internationale investorer og venturefonde.

Urbantech 2019 finder sted fra august til november. Ansøgningsfristen til forløbet i 2020 bliver annonceret i december 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14