Den, som ikke kender historien ...
Fremtidig vækst var i centrum på Dansk Byggeris Årsdag 2019. Og blev fulgt op med inspirerende indlæg om visionerne for byggeriets faglige og brugsmæssige udvikling frem mod 2029. Helt centrale udfordringer synes at ligge inden for nøgleområderne digitalisering og bæredygtighed.
For begge udfordringer gælder, at de ikke er nye. Ved en hurtig grovsortering af tidligere initiativer for digitalisering kan udpeges mindst tre faser. I den første fik byggeriet i slutfirserne et lille hjørne i et stort offentligt Teknologisk Udviklingsprogram (TUP) til 1,5 mia. kr., der skabte mulighed for et samarbejde i "Byggeriets EDB-koordineringsudvalg".
Næste skridt var en række IT-initiativer i tilknytning til udviklingsprogrammet "Proces- og Produktudvikling i Byggeriet, PPB" i 90’erne. Initiativerne blev samlet op og videreført i en statslig Task Force rapport i 2000. Rapporten lagde efter dialog med byggeerhvervet grunden til udvikling af de krav, der i dag er gældende for offentligt byggeri.
"Vi skal skabe et grønt samfund"
Tilsvarende har der for bæredygtighed været en række tilløb. I det første i 80’erne tog daværende Byggeriets Udviklingsråd initiativ til en række udviklingsinitiativer, inspireret af Brundtland-rapporten fra FN. Et af resultaterne var rapporten "Minimering af ressourceforbrug, energiforbrug og miljøforurening" fra 1989.
Næste skridt blev taget af daværende boligminister Ole Løvig Simonsen med udarbejdelse af en økologisk handlingsplan, der blev fulgt op med en konkurrence om helhedsorienteret bæredygtigt byggeri, ØKO HUS 99. Sideløbende blev udviklingen af etagebyggeri i træ taget op i PPB programmet.
Efter et regeringsskifte i 2001, hvor den nye venstre regering ret brutalt lukkede ned for disse udviklingstiltag, kom der atter liv i feltet i 2007, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen noget uventet proklamerede, at "vi skal skabe et grønt samfund".
De to forløb viser forskellige måder at organisere og samarbejde om udvikling - ikke mindst samspillet mellem stat og erhverv. Der er opnået væsentlige resultater, men man må også konstatere, at de store innovative og strukturelle gennembrud i erhvervets metode- og produktudvikling stadig udestår.
Digitaliseringens bidrag til aktørernes tværgående effektivisering og værdiskabelse fremstår fortsat ikke krystalklart. Og for bæredygtigheden har der, bortset fra energiområdet, mere været tale om en udvikling præget af gode ideer, der hver for sig har været projektrelevante, men hvor den løbende videreudvikling og tværgående forankring i praksis er udeblevet. Den fremtidige udvikling i byggeerhvervet skal selvfølgelig ske ud fra en ambition om ikke at gentage historien endnu engang - men basere sig på læring fra tidligere opnåede resultater og begåede fejl.
Fleksible rammer og frirum
I de situationer og perioder, hvor byggeriet historisk set faktisk har bevæget sig fremad innovativt, er det typisk foregået med udgangspunkt i visioner og målsætninger, som store og permanente bygherrer med længerevarende politisk opbakning blev sat i spidsen for. Derved skabte man - i hvert fald for en periode - udviklingsmæssige frirum, hvor man kunne handle delvist frigjort for projektkulturens stærkt begrænsende økonomiske, organisatoriske og beslutningsmæssige bindinger.
De innovationsmæssige udfordringer på tværgående områder som digitalisering og bæredygtighed kalder på sådanne fleksible rammer og frirum. Herved får byggeerhvervets aktører mulighed for at samarbejde om de nødvendige strukturelle tilpasninger i byggeproduktionssystemets store tandhjul - samt de dermed forbundne nye forretningsmodeller, som vil være forudsætninger for at høste det fulde værdimæssige potentiale inden for de to felter.
Det er selvfølgelig trygt med velkendte historier - men vi ser frem til kommende årsdage i Dansk Byggeri, hvor bygge- erhvervet også præsenterer nye fortællinger om udvikling og innovation. Det kunne være gennemførelsen af de 19 forslag i Dansk Byggeris ’Bæredygtighedspolitik 2019’. Dette arbejde kan blive et vigtigt led i byggeriets realisering af FN’s verdensmål.
Artiklen er en del af temaet Debat.
