23948sdkhjf

Øde grund forvandles til byggemarked med vaskehal

Et erhvervsområde i Ølstykke, som i mange år har ligget øde, får nu lov til at blive forvandlet til Harald Nyborg med tilhørende vaskehal. Hvis kommuneplantillæg og ny lokalplan godkendes efter høringen bliver byggeriet realiseret.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Det er bygherren, der har foreslået, at det nye byggeri skal have både kontorerhverv og vaskehal, som kunderne kommer til at kunne benytte, hvis projektet bliver godkendt.

- Det, synes jeg, er en god tilføjelse. Det giver kunderne en god mulighed for lige at få vasket bilen, hvis man alligevel har et ærinde i forretningen, og placeringen er god, fordi den ikke ligger i nærheden af boligområder, som vil være generet af eventuelle støjgener fra vaskehallen, siger formand for Planudvalget, Ib Sørensen (S) til Dagbladet Roskilde.

Planudvalget har valgt at efterkomme ønskerne, og Ib Sørensen er glad for, at området, der har ligget i stilstand nu bliver udnyttet. Han er desuden begejstret over, at Harald Nyborg vil ligge i deres område, fordi det giver arbejdspladser for både yngre, ældre, faglærte og ufaglærte.

Den nye lokalplan sendes nu i otte ugers høring, og der vil være et borgermøde om emnet den 15. august på Egedal Rådhus.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125