23948sdkhjf

BIG-byggeri og bypark - Tivoli rækker ud over hegnet

Et 18 etager højt tårnbyggeri i Tivoli kan i fremtiden få udsigt over en ny, grøn bypark hvor 10.400 kvm asfalt op Vesterbrogade er erstattes af træer, græs og planter

Tivoli i København vil opføre en ny, 70 meter høj bygning med 18 etager, udarbejdet af arkitekter fra Bjarke Ingels Group (BIG). Sammen med det eksisterende H.C. Andersen Slottet skal bygningen være et nyt Tivoli H.C. Andersen Hotel. 

Visionen bag arkitekturen skal fungere som bro mellem byens historie, samtid og fremtid. Den nye del af Tivoli H.C. Andersen Hotellet bygges efter de nyeste standarder for bæredygtighed. Bygningen kommer til at hedde, opføres ved Tivoli Søen med direkte adgang til H.C. Andersen Slottet, som bliver hovedindgang for hotellet.  

Der bliver fortsat tegnet og udviklet på projektet, der indbefatter en totalrenovering af H.C. Andersen Slottet og en ny bygning i Haven. BIG har valgt at dyrke og styrke karakteren og kvaliteterne ved de eksisterende bygninger i Haven, samt søgt at skabe en ny bygningstype med afsæt i Tivolis nuværende portefølje af bygninger. 

- Med en totalrenovering af H.C. Andersen Slottet og en ny bygning hvor Mazzoli’s pavillon ligger i dag, har vi forsøgt at dyrke og styrke karakteren og kvaliteterne ved det eksisterende slot, samt skabe en ny bygningstype med udgangspunkt i Tivolis arketypiske bygningstypologier, forklarer Bjarke Ingels, stifter og partner i BIG om inspirationen bag tegnestuens forslag. 

Med finansieringen og den overordnede arkitektur på plads er næste skridt at få den endelige godkendelse af Tivoli H.C. Andersen Hotellet. Tivoli går nu i tæt dialog med Københavns Kommune for at skabe grundlag for de ændringer i lokalplanen, der skal ansøges om. Når det falder på plads, sættes der dato på projektet. 

10.400 kvm asfalt erstattes af træer og græs
Den nye bygning vil fremstå som en vertikal, grøn forlængelse af Tivoli-haven, der vil kunne ses fra byen og være med til at understrege, at bæredygtighed og et grønt udtryk er en prioritet i København. 

Grønne ambitioner er også et omdrejningspunkt for et andet stort projekt, haven har præsenteret. Tivolis vision er at forvandle den trafikerede passage på Vesterbrogade fra Axelborg og ind til Rådhuspladsen til en bypark. Der vil natur blive flettet ind i byrummet med brede fortove til fodgængere, plads til cykler og fri for trafiklys og biler.  

Bag visualiseringen af idéen står arkitektfirmaet Gehl, der er berømmet for harmonisk byplanlægning, hvor bygninger, natur og mennesker spiller sammen. 

Der er tale om et område på 10.400 kvm, hvor asfalten fjernes og erstattes af træer, græs og planter, og kommer til at fremstå som et rekreativt område midt i København. 

Politikerne på Københavns Rådhus, Landbrug & Fødevarer og Tivoli er glade for udsigten til etablering af den nye bypark ud mod Rådhuspladsen. Med forslag vil man sætte gang i en debat af projektet og udvikle idéerne yderligere med input fra alle tænkelige partner. 

Ambitionen er at realisere ideen så snart som muligt, men først skal vision og udformning helt på plads. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109