23948sdkhjf

Aarhus’ historiske hjerte skal genoplives

Ny visionsplan gentænker bylivet og skaber nyt byrum omkring Store og Lille Torv i Aarhus

Området mellem Lille Torv og Store Torv i hjertet af Aarhus skal fornyes.

I samarbejde med erhvervslivet og områdets øvrige interessenter har rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V), fået udarbejdet en visionsplan, der skal gentænke de historiske arealer og indbyde til ophold og aktivitet.

Bünyamin Simsek forslår, at byrådet i første omgang afsætter fire mio. kr. i budgetforliget for 2020.

Med udgangspunkt i en helt ny visionsplan for området vil han gentænke bylivet og skabe byrum med fokus på mere ophold, udeservering og rum til hverdagsliv.

Mellem to kirker
- Vi giver de to torve tilbage til byens borgere i en ny version, der indbyder til ophold i stedet for en vindblæst passage, der blot skal forceres hurtigst muligt, siger Bünyamin Simsek i en pressemeddelelse.

Der skal blandt andet plantes 20 træer i kummer med integrerede siddeelementer, så der bliver skabt mere læ og bedre mulighed for ophold på de ellers vindblæste torvearealer.

Der skal ligeledes skabes attraktive byrum til udeservering med større overdækkede arealer.

Arkitektfirmaet Schønherr, der også stod bag den midlertidige Store Skov i 2010, har afholdt workshops med repræsentanter fra erhvervslivet og andre interessenter i området. På den baggrund har Schønherr udarbejdet visionsplanen med overskriften "Mellem de to kirker - Det historiske hjerte i Aarhus".

Ny vandkunst på Store Torv
I forbindelse med omdannelsen på Store Torv flyttes Torvenes Brøndsløjfe, også kendt som Vanddragen, i depot. Teknikrummet under jorden skal renoveres og pladsen nyindrettes med ny vandkunst i mindre skala til glæde for børn og barnlige sjæle.

- Vand lokker folk til, og det er netop det, vi sigter mod med det her projekt. Vand er en vigtig del af historiefortællingen om midtbyen, men tiden er til forandring på Store Torv, og derfor udskifter vi Vanddragen med ny vandkunst, siger Bünyamin Simsek.

Det store perspektiv
Området er helt bogstaveligt byens historiske hjerte. Lige under belægningen gemmer jorden på værdifulde arkæologiske fund.

Derfor kommer forandringerne udelukkende til at ske over jorden.

De næste faser i visionsplanen vedrører forbindelsen til Vor Frue Kirkeplads via Vester-gade samt en omdannelse af Vor Frue Kirkeplads. Derudover peges der på et permanent projekt på Bispetorvet og en revitalisering af byrummet ved Domkirkens nordside. Råd-manden forventer, at det vil kunne realiseres inden for et 10 års perspektiv.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11