23948sdkhjf

Hovedstadsinstallatør henter ny direktør hos Lindpro

Lars Kent bliver samtidig medejer i teknik- og installationsvirksomheden

En af Hovedstadens ældste ejerledede teknik- og installationsvirksomheder har fået ny medejer og driftsdirektør. Lars Kent tiltrådte den 3. juni som ansvarlig for drift, kvalitet og effektivitet hos Høyrup & Clemmensen, der i dag beskæftiger 128 mand indenfor installation-, service-, BMS- og sikring. 

Det skriver Høyrup & Clemmensen i en pressemeddelelse.

De seneste 27 år har han været ansat i Lindpro, hvor han har prøvet kræfter med mange forskellige funktioner, senest tre års tid som divisionsdirektør for Installation & Service i Østdanmark. 

- Udover at være en hæderkronet virksomhed med et godt renommé er Høyrup & Clemmensen en interessant virksomhed med et innovativt mindset. Som driftsdirektør ser jeg et stort potentiale i at være med til at udvikle virksomheden videre, hvor jeg glæder mig til at bidrage med min erfaring og viden om at drive en succesfuld forretning, siger Lars Kent i pressemeddelelsen. 

Lars Kent er 50 år og oprindeligt uddannet elektriker og installatør. Hans erfaring i installationsbranchen dækker områderne el, sikring, elektro, VVS og teknisk FM.

Høyrup & Clemmensen A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 36,70 31,36
Resultat af ordinær primær drift 11,03 8,33
Resultat før skat 10,75 8,67
Årets resultat 8,64 6,55
Balancesum 51,30 56,05
Egenkapital 27,44 24,80
Gns. antal heltidsansatte 124 114
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109