23948sdkhjf

Friis & Moltke får ny direktion

Direktørstop udløser ledelsesrokade i arkitektvirksomheden

Friis & Moltke Architects’ administrerende direktør gennem næsten otte år, Jens Ole Bahr, har valgt at træde tilbage fra den daglige ledelse. Det skete ved udgangen af maj måned, oplyser arkitektvirksomheden i en pressemeddelelse.

Jens Ole har spillet en markant rolle i de seneste års konsolidering og udviklingen af virksomheden med stort fokus på såvel den daglige drift som tiltag af fremadrettet karakter. Fra den 1. juni 2019 indtrådte han i bestyrelsen for tegnestuen som aktiv næstformand.

Ny administrerende direktør bliver tegnestuens nuværende forretningsudviklingschef, partner og arkitekt Anders Christian Bregnballe. Han vil sammen med projekteringschef og partner Thomas Hjortlund Svendsen, som samtidig udnævnes til produktionsdirektør, udgøre virksomhedens nye direktion.

- Jeg ved, at Anders Christian og Thomas begge besidder den faglige tyngde og de kompetencer, der er brug for i tegnestuens videre udvikling. De kender begge virksomheden særdeles godt – er visionære, har stor forretningsforståelse og stærke værdier, siger Jens Ole Bahr om de nye direktører i pressemeddelelsen.

Anders Christian kom til Friis & Moltke i 2002 og har siden 2017 været forretningsudviklingschef.  Udnævnelsen betegnes som understregning af, at der fortsat er fokus på at udvikle og styrke virksomhedens strategiske kerneområder og den positive udvikling, som tegnestuen er inde i.

 Thomas Hjortlund Svendsen kom til virksomheden i 2015 og har indtaget en væsentlig rolle i ledelsen med fokus på optimering og den faglige udvikling i projekteringsafdelingen.  De to har siden 2017 været centrale nøglespillere i tegnestuens organisation og bidraget væsentligt til tegnestuens positive vækst.

Friis & Moltke Architects har afdelinger i Aarhus, Aalborg og København og beskæftiger over 70 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11