23948sdkhjf

Ejendomsforvalter indgår aftale med nordjysk servicevirksomhed

Nordelektro vinder aftale med ejendomsforvalteren Deas om drift og vedligehold på skole i Frederikshavn

I Frederikshavn har ejendomsforvalteren Deas sammen med MT Højgaard A/S i 2011-2012 opført Nordstjerneskolen som et OPS-projekt.

Her har Deas i en 25-årig periode indgået en drift- og vedligeholdelseskontrakt for skolen samt administrationen af driftsselskabet for Frederikshavn Kommune.

For at optimere driften og vedligeholdelsen af den moderne skole har Deas på vegne af driftsselskabet nu tegnet en såkaldt multiserviceaftale med den nordjyske servicevirksomed Nordelektro, der fremadrettet kommer til at stå for en række lovpligtige inspektioner.

- Vi har valgt at tegne en multiserviceaftale med Nordelektro ud fra parametre som økonomi og dialog. Økonomien er selvfølgelig vigtig, men vi lægger også stor vægt på dialogen, hvor Nordelektro har budt ind med forslag til, hvordan vi bygger aftalen op rent servicemæssigt, fortæller Hans Knudsen fra Deas, der er teknisk serviceleder på Nordstjerneskolen, i en pressemeddelelse.

Fremover kommer Nord-elektro således til at planlægge og udføre alle lovpligtige eftersyn og inspektioner af brandmateriel, elevatorer og lifte, AIA-alarmanlæg og ADK-adgangskontrolanlæg samt gennemgang af maskindele og materiel i sløjd- og fysiklokaler.

- Som driftsselskab har vi en række vigtige forpligtelser over for kunden, der i dette tilfælde er kommunen. For at vi kan leve op til de indgåede aftaler, er det vigtigt for os at have kompetente samarbejdspartnere, der forstår vores budskab. Her fik jeg hurtigt et billede af, at Nordelektro så den røde tråd, uddyber Hans Knudsen.

Tidsbesparende service
Efter opførelsen af skolen har de oprindelige leverandører stået for eftersyn og inspektioner i garantiperioden, hvorefter Deas nu har valgt Nordelektro.

Skiftet til én leverandør i stedet for flere medfører en række fordele for Deas.

- Det er blevet nemmere, at jeg nu bare har ét telefonnummer til Nordelektro, og så er det deres opgave at sende den servicetekniker, der skal udføre den konkrete opgave. På den måde sparer vi tid, og det kan vi rigtig godt lide, forklarer Hans Knudsen, der fortæller, at de frigivne ressourcer i stedet kan bruges på kundekontakt til samarbejdspartnere i Frederikshavn Kommune samt kontakt til forældre og lærere.

Nordstjerneskolen er opført som en sammenlægning af tre ældre skoler i Frederikshavn og rummer 14.185 kvm med plads til hele 1.200 elever og 160 ansatte.

Byggeriet er energioptimeret efter 2020-kravene og pre-screenet til sølv efter DGNB-bæredygtighedsstandarden.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125