23948sdkhjf

Arne Jacobsen testede farver

Detektivarbejde afslører, hvordan den verdensberømte arkitekt tænkte, da han tegnede og indrettede enderækkehuset i Klampenborg som kombineret bolig og tegnestue til sig selv og sin familie

Begejstringen var stor, da der for et halvt år siden under et detektivarbejde på Danmarks Kunstbibliotek pludselig dukkede en gullig tegning op blandt Arne Jacobsens arkivalier. Tegningen havde titlen "Hus nr. 1, Køkken". Tegningen var signeret af Arne Jacobsen og forestillede minutiøst og detaljeret, hvordan han oprindeligt havde tænkt sig, at køkkenet i rækkehuset skulle indrettes.

Om Arne Jacobsen rent faktisk byggede sit køkken 100 procent som på tegningerne, vides ikke med sikkerhed. Men nu, da Realdania By & Byg renoverer hans eget rækkehus i Søholm-bebyggelsen, som han tegnede i 1951, bliver der bygget et nyt køkken, som i både indretning og stil tager udgangspunkt i det oprindelige.

Se selv farverne

– Den viden, vi har fået om Arne Jacobsens første køkkentanker og hans første farvevalg, er guld værd for os, siger projektleder Frants Frandsen fra Realdania By & Byg og fortsætter:
– Farver og farveholdninger er en integreret del af en bygnings udtryk, både på det tidspunkt, hvor bygningen opføres, og senere når nye farver afprøves. Alle rum bliver nu farvesat i overensstemmelse med husets første farvelag. Som et kuriosum bibeholder vi også enkelte synlige farvetrapper, det vil sige afdækninger fra farvearkæologens arbejde.

Huset på Strandvejen i Klampenborg vises frem for offentligheden 14. og 15. juni. Læs mere på Realdania.dk

Sideløbende har en farvearkæolog igennem et par måneder forsigtigt kradset i vægge og træværk for at finde frem til, hvilke farver det ikoniske rækkehus har haft gennem tiden. Især husets allerførste farver var interessante.

Blå-grønt tema
I de fleste rum var der oprindeligt, for knap 70 år siden, opsat grundpapir, som de fleste steder var malet. Den ældste gennemgående vægfarve var en lys cremefarve, som var malet med kompositionsmaling, dvs. en traditionel malingstype, som malermestrene i sin tid selv fremstillede ved at blande limfarve og linoliemaling. I enkelte rum var der malet med en blågrøn, okkergul eller grå kompositionsfarve, mens den ældste træværksfarve er den samme i hele huset, nemlig en halvblank lysegrå oliemaling.

Men ét er de allerførste farvelag; noget andet er de efterfølgende farver. Her er det interessant at se, hvor mange markante farveskift der har været gennem årene.

- Man får det indtryk, at Arne Jacobsen ligefrem testede farver i nogle rum, hvor modstående vægge blev malet i kontrastfarver, fortæller Frants Frandsen, Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder i en pressemeddelelse.

- Selv om der er malet om mange gange, er det samme farver, som går igen: Blågrønne, grønblå, turkis og græsgrønne, grå og okkergule farver, tilføjer han.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09