23948sdkhjf

Boligorganisation vinder Facility Management Prisen

FællesBo fra Herning har forenklet sine arbejdsgange fra otte til tre med nyt digitaliseringssystem

Boligorganisationen FællesBo fra Herning vinder Facility Management Prisen 2019 sammen med digitaliseringsvirksomheden Eseebase for digitaliseringen af en række arbejdsprocesser, der har halveret udgifterne til istandsættelse, når lejerne flytter ud.

De vandt prisen foran et stærkt felt, der blandt andet talte Hillerød Kommune, Fitness World, Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland og DTU.

- Jeg vil gerne sige tak til Boligfonden Kuben for at støtte op om Facility Management Prisen. Prisen viser, hvor vigtig god facility management er for kerneforretningen og skaber stolthed om vores fag. Så i virkeligheden har vi ikke én vinder, men en sal fyldt med vindere, lød det det fra bestyrelsesformand i DFM Netværk Mogens Kornbo da prisen blev uddelt i marts.

Det særlige ved Facility Management Prisen er, at det er medlemmerne af DFM Netværk, der vælger vinderen.

DFM Netværk

Dansk Facilities Mangement netværk (DFM Netværk) er en forening, som blev etableret i 1991. Foreningen er det eneste forum for Facilities Management (FM) i Danmark som samler driftsherrer, rådgivere og leverandører.

FællesBo vandt, fordi de har formået at bruge digitaliseringen til at strømline deres fraflytningsproces.

FællesBo har opmålt og registreret alle deres 5000 lejeboliger digitalt sammen med leverandøren Eseebase, som har udviklet systemet ned til mindste detalje.

Alt maler-, gulv- og rengøringsarbejde bliver sat i udbud hvert fjerde år og registreret digitalt. Det betyder, at ejendomsfunktionæren med et tryk på skærmen kan give beboerne den samlede pris på fraflytningen på stedet.

Fra otte arbejdsgange til tre
Digitaliseringen har forenklet arbejdsgangen ved fraflytning fra otte arbejdsgange til tre. Dermed er lejernes udgifter til istandsættelse ved fraflytning blevet halveret. Systemet har i høj grad været skalerbart og bruges nu også af de store boligselskaber, kommuner og private til besparelser.

- FællesBo er en stærk vinder. Deres projekter tager FM helt ind til kernen: Hvorfor er vi her? Vi er for at supportere kerneforretningen og hjælpe kunderne. Det er vores fornemste opgave at gøre livet bedre for vores kunder. Det er virkelig godt gået af FællesBo, siger Mogens Kornbo.

Store gevinster for beboerne
I Boligfonden Kuben er der også begejstring over dette års vinder, som har brugt digitaliseringen til at skabe reel og meget konkret værdi for sine kunder. Hvor FællesBo tidligere skulle indhente priser på malerarbejde ved hver eneste fraflytning, så er processen nu sat på skinner.

- En renoveringsproces er ofte fyldt med huller og faldgruber, som ender med at koste mange penge. Usikkerheden ved, hvad projektet indebærer, får ofte håndværkerne til at lægge noget ekstra oveni for at gardere sig mod uforudsete begivenheder. De risici bliver taget ud af ligningen, når hver enkelt lejlighed er så detaljeret målt op. Resultatet er færre udgifter for beboerne og en mere effektiv proces, siger bestyrelsesformand for Boligfonden Kuben Karen Mosbech i en pressemeddelelse.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141